Smart maske giver bedre søvn

Vi streamer, men går ikke så meget til levende musik

Selvom festivaller som Roskilde melder fuldt udsolgt og samler hundrede-tusinder af danskere til deres fælles interesse god musik, går det generelt den forkert vej med den danske ”live” scene.

Ifølge det store konsulent- og revisorfirma PwC falder det danske marked for live musik med 0,7 pct. I 2016 blev der solgt billetter for 1,7 milliarder kroner – om fire år vil det være 1,6 mia.

Samlet set købte danskerne musik for 2,6 mia. kroner sidste år, mens forventningerne frem til 2021 siger 2,8 mia. kroner. Det svarer til en årlig vækst på 1,6 pct.

PwC har produceret den omfattende ”Global Entertainment & Media Outlook 2017-2021” rapport, hvor man kan studere musik-udviklingen i en lang række lande verden over.

Rapporten kigger ikke kun på koncerter, festivaller og andre ”live” optrædender, men måler også omsætningen i ”indspillet” musik. Det vil sige både de fysiske medier som cd, dvd og vinyl – og digitale som streaming og musik downloads.

Ikke overraskende er det danske salg af fysiske musik medier i frit fald. Med 30 pct. om året. At vinylplader oplever et comeback i disse år, kan ikke kompensere for danskernes svigtende interesse for cd og dvd.

”Det danske marked er lidt specielt. I vores nabolande og på globalt plan stiger omsætningen i både live musik og indspillet musik. Cd-salget går også ned, men ikke så stærkt som i netop Danmark,” forklarer Leif Ulbæk Jensen. Han er partner og medie-ekspert i PwC.

Danmark er et rigtigt festival land. I de senere år er der kommet stadig flere nye festivaller til, mens de fleste ”gamle” festivaller klarer sig fit.

Leif Ulbæk Jensen tager den netop overståede Roskilde Festival som eksempel. Den har eksisteret i 47 år og meldte igen – trods dårligt vejr – om udsolgt med 130.000 gæster.

En anden festival – i en størrelsesmæssig helt anden kaliber – er Musik i Lejet. Den blev grundlagt i 2009 og har haft alt udsolgt i de seneste år. Med 10.000 billetter til festivalens tre dage.

”De danske festival arrangører som f.eks. Grøn Koncert og Northside er dygtige til at finde kunstnere, som publikum gerne vil se. Danskerne har altså fortsat lyst til live musik. Men sels de populære festivaller kan ikke trække det overordnede marked for levende musik. Det er svagt faldende i Danmark,” siger PwC’s medie-ekspert.

Med udbredelsen af smartphones er danskerne blevet et folkefærd af ”streamere”:

Den nye rapport afslører således, at vi købte for 530 millioner kroner downloads og streaming i 2016. Den vil stige til 870 mio. kroner i 2021.

Især har vi fået appetit på streamet musik, hvor den danske vækst er dobbelt så høj som i vores nabolande. 10,4 pct. om året mod 5,6 pct og 5,7 pct. i Sverige og Norge.

Ifølge PwC er danskernes streaming-favoritter Spotify, Wimp og TDC, mens salget af musik downloads vil falde år for år….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart maske giver bedre søvn