Meget mobil for pengene hos Samsung

Vi skifter ikke sociale medier tit

Selvom der med jævne mellemrum lyder dommedags-trompeter om, at nu flygter folk fra Facebook i millionvis – eller at Snapchat vinder stort ind i brugere – viser statistikken, at vi faktisk ikke skifter sociale medier hen over årene.

Selvfølgelig sker der variationer fra år til år, og de enorme vækstrater, som sociale medier havde i perioden fra 2012 til 2015, er fortids-historie i dag.

Pew Research Center er dykket ned i sine arkiver for at se, hvor store forandringerne har været hos voksne amerikanernes social media adfærd igennem de seneste syv år. I tech sammenhæng er det som at hoppe fra stenalder til nutid.

(Infografik: Statista.com)

Facebook og YouTube har holdt deres position som de mest brugte sociale medier hos voksne. Det vil i Pew sprog mennesker på mellem 20 og 65 år. Teenagere er ikke medregnet i disse tal og grafikken – og det er vigtigt at huske.

Sociale medier som Instagram og Snapchat ser nemlig forholdsvis svage ud – med henholdsvis 37 og 25 pct. markedsandel. Havde Pew kun spurgt unge mellem 13 og 20 år, ville de to stå meget stærkere.

Forbruget af sociale medier hos voksne er fladet ud i de seneste tre år. Det ses bl.a. på Twitter, der dog bruges af 22 pct. af amerikanerne. Det er fire gange så mange som i Danmark.

Man skal også huske, at mange af respondenterne sagtens kan have flere sociale medier, de besøger. At være medlem i fem-seks eller flere medier er ikke usædvanlig – heller ikke hos danskerne. Det betyder dog ikke, at man bruger dem aktivt….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meget mobil for pengene hos Samsung