Vi sjusker fortsat med passwords

Danskerne elsker at være på nettet, men ofte glemmer vi konsekvenserne af de digitale fodspor, som vi efterlader ude i cyber-space. Det er det rene guf for it-kriminelle, der har et tag-selv-bord af nemme veje til hurtig og smertefri adgang til folks private online informationer – fra private fotos til personlige bank konti.

Hver 10. dansker har oplevet it-kriminalitet på egen krop. Alligevel fortsætter mange med at begå de samme sikkerhedsfejl. Kodeord bliver ikke gjort bedre, og mange bruger åbne og offentlige Wi-Fi netværk uden at bruge ekstra beskyttelse.

Det viser en ny undersøgelse, som Berent Analyseinstitut har lavet for det store sikkerheds-firma Kaspersky Lab. 1.000 danskere har deltaget i analysen.

Den viser bl.a, at 12,3 pct. af danskere over 18 år har været udsat for it-kriminalitet. Det svarer til en halv million mennesker.

Man skulle selvfølgelig tro, at de mennesker var blevet kloge af skade. Men nej. 35 pct. af dem bruger stadig svagere passwords, og 20 pct. af dem holder sig ikke tilbage fra at hoppe i åbne, måske usikre Wi-Fi netværk.

I al retfærdighed skal nævnes, at en del danskere har lært lektien. For de tilsvarende tal for alle – altså også dem, der ikke har oplevet it-kriminalitet – er en del højere. Nemlig 41 pct og 32 pct.

”Man kan godt nok undre sig over, at danskerne ikke bliver kloge af skade. Ellers følger danskerne normalt, hvad andre gør. De sænker farten, når andre bilister gør. Installerer vores kolleger, venner, naboer osv ekstra it-beskyttelse, er chancen – i hvert fald teoretisk – at vi gør det samme. Det er bare ikke tilfældet,” konstaterer Thomas Damsgaard. Han er ekspert i it-sikkerhed hos Kaspersky Lab.

I en ny rapport fra Michigan State University i USA peger forskere også på de psykologiske aspekter, som er i spil, når et offer ender i den digitale fælde. Konklusionen lyder, at de mennesker, som har lav selvkontrol, er mest udsatte for internets mange fristelser – og derved også it-kriminalitet.

“Der er mange, som lokker online. Konkurrencer, tilbud eller links til spændende indhold og apps, som man uden at tænke sig om giver adgang til ens kamera, kontaktlister, mikrofon osv. Der står selvfølgelig ikke kriminelle bag alt, men det er vigtigt, at man er forsigtig, inden man giver andre adgang til ens telefon eller netværk,”forklarer Thomas Damsgaard.

Selvom digital sikkerhed længe har stået højt på agendaen hos både erhvervsliv, i den offentlige sektor og hos politikerne på Christiansborg, er foruroligende mange danskere sløsede med deres it- og internet-sikkerhed.

Kaspersky Labs undersøgelse afslører således, at næsten halvdelen (42 pct) tror, at de ikke selv bliver ramt af it-kriminalitet. 28 pct peger på, naboen – den idiot – er meget mere udsat end dem selv.

Ikke uventet er det tidligere ofre for it-kriminalitet, som forstår alvoren. 45 pct. af dem vurderer f.eks, at over halvdelen af den danske befolkning er udsat. Og 60 pct. mener, at der er en stor sandsynlighed for, at de selv vil blive ramt igen.

Så er det, at man spørger, hvorfor disse mennesker ikke bliver klogere  – kloge af skade.

Samme analyse viser nemlig, at rigtigt mange danskere er bekymrede for deres it-sikkerhed. 6 af 10 (59 pct) er bange for, at andre får fat i deres adgangskoder – og næsten lige så mange (56 pct) er nervøse for, at fremmede tiltvinger sig adgang til deres bankkonto, stjæler penge osv.

Kaspersky Lab har samlet syv gode råd til, hvordan man i hvert fald grundlæggende kan sikre sig mod it-kriminalitet:

• Gør dine passwords komplekse, svære at gætte og unikke
• Installér en it-sikkerheds software på din computer og på dine mobile enheder
• Klik aldrig på links eller vedhæftede filer fra kilder, du ikke kender
• Tænk dig om en ekstra gang, inden du deler noget på sociale medier. Vær varsom med, hvem du lukker ind i dit online-netværk
• Vær ekstra opmærksom, hvis du benytter offentlige Wi-Fi netværk. Vær sikker på, at det rent faktisk er f.eks. hotellet, som står bag netværket. Tjek, om det er sikkert at bruge.
• Undersøg funktionerne på alle apps, du downloader. Har app’en virkelig brug for adgang til din placering, dine kontakter eller billeder? Hvis ikke – så deaktiver funktionerne, eller undlad at installere app’en, så dine data forbliver private.
• Brug ikke dit Facebook log-in til at få adgang til andre tjenester eller apps. Brug et unikt kodeord
• Installér altid opdateringer, så snart det er muligt, for at sikre sårbarheder og sikkerhedsfejl bliver fjernet….