Dette A er en smart server

Vertu Aster til ham, der har alt

For 20 år siden – dengang Nokia var en stormagt i mobiltelefoner – havde finnerne også en ambition om at erobre luksus markedet. Det skulle ske med under-mærket Vertu, hvis dyre telefoner bl.a. blev solgt via de fornemme juvelerer og urbutikker på Strøget i København.

Vertu blev nu aldrig den store forretning for Nokia. Omkring 350.000 telefoner blev solgt frem til 2012, hvor Nokia solgte Vertu til et investerings-firma. Vertu har siden skiftet ejer flere gange, indtil mini-fabrikanten med base i England gik konkurs i 2017.

Nu er Vertu tilsyneladende genrejst fra ruinerne. Med tyrkiske ejere på Cypern – og med to vildt dyre smartphones på programmet: Aster P Baroque og Aster P Gothic.

Man kan vælge mellem at få sin Vertu Aster leveret i ægte skind fra f.eks. firben eller krokodille.

Hvis man følger Vertus nye markedsføring, skal telefonerne primært finde deres kunder blandt rige kinesere og arabere. De ser åbenbart stort på, at de skal betale mindst 28.000 kroner for en mobil, der rent teknisk ikke kan mere end en moderne smartphone til 3.000 eller 4.000 på det danske marked.

Men selvfølgelig – de almindelige stangvare-telefoner kan heller ikke fås med bagplader i ægte skind fra krokodiller eller firben. Ægte guld må man normalt også kun drømme sig til på sin mobil, medmindre man vil betale 94.000 kroner til Vertu.

Ud over de fornemme klæder er det mest opsigtsvækkende ved de nye Vertu Asters den måde, hvor SIM-kortene er anbragt på. De sidder bag måge-vinge klapper, der vel skal minde om dørene på super-sportsvogne.

Den sjoveste gimmick ved de nye Vertu telefoner er, at SIM-kortene gemmer sig under mågevinger som på en sportsvogn.

Hernede bag de to klapper kan man også se navn og underskrift på den Vertu medarbejder, der har samlet og gjort telefonen færdig. Aster telefoner er nemlig håndlavede. Ikke noget med robotter eller hurtige kinesiske fingre her. Så kan man vel også tale om at få et personligt forhold til sin mobil-leverandør.

Lidt prale-effekt er der også over Vertus skærm. Eller rettere over glasset, der ligger hen over displayet. Den er nemlig ikke lavet af det populære Gorilla glas, men af 133 karat safir krystal. Det samme som man f.eks. kan møde på dyre schweizer ure.

Selve displayet er på 4,9 tommer og af AMOLED typen. Grafikken vises kun med almindelig Full HD kvalitet (1.920 gange 1.080 punkter). Det er noget, man måske kunne imponere med for to-tre år siden. Ikke i dag.

Skuffende er også valget af processor i de to telefon modeller. Det er Qualcomms Snapdragon 660, der normalt sidder i mellemklasse mobiler. Slet ikke i topklasse telefoner, hvor den meget stærkere Snapdragon 845 er den mest udbredte. Processoren hos Vertu assisteres i øvrigt af 6 GB RAM og 128 GB lager, mens styresystemet er Android 8.1 Oreo.

Vertu telefonerne bliver stadig håndbyggede i England. Derfor behøver teknikken i de dyre mobiler vel ikke være forældet eller for svag sammenlignet med telefoner, der koster en sjettedel som “stangvare” hos andre fabrikanter.

Vertu Aster kommer med kun to kameraer – én på hver side. Kameraet på ryggen har en 12 megapixel billed sensor, mens det på fronten glimrer med en 20 MP skyder. Rige mennesker skal derfor ikke undre sig, hvis de kommer hjem med selfies, der ser bedre ud end de almindelige fotos.

De fleste mobiltelefoner har et skelet i aluminium. Hos Vertu er det fremstillet af titanium. Det er dyrere og gør mobilens ”skrog” lidt lettere end gennemsnittet. Men ejeren kan jo ikke se forskellen.

Det kan han eller hun til gengæld på de covers, som Vertu bliver leveret i. Som nævnt har man valget mellem flere typer ægte skind, og på den ”billigere” Aster P Baroque serie kan man også få klæderne i forskellige farver – blå, brun, sort og orange. Til priser fra 4.200 USD.

Vil man have jade og hvide versioner, må man hoppe over på Aster P Gothic. Den koster fra 5.100 USD (34.000 kroner) og helt op til 14.120 dollars i guld….

https://www.youtube.com/watch?v=Y2y9R5X0sRI%20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette A er en smart server