Huawei konkurrerer med sig selv

Væn jer til det nye navn USB4

Selvom flere og flere bruger trådløs kommunikation, kan de færreste undvære USB-kablet. I hvert fald bliver det brugt alle vegne til at lade mobilernes batterier op.

Mange vil mene, at det ikke er længe siden, at vi begyndte at skifte fra de klassiske USB kabler og stik til den nye USB-C standard. Den gav ikke kun hurtigere data-overførsel. Nu behøvede man ikke længere bekymre sig, om man havde vendt kablet rigtigt i stikket.

Nu er så den næste USB generation på vej – senest i 2021. Den hedder USB4 og skal være mindst dobbelt så hurtig som de nuværende kabler efter USB3.2 standarden. Data-hastigheder på op til 40 Gbps skal man kunne opnp med 4’eren – og så går det altså stærkt.

Dobbelt så hurtig data-overførsel som i dag – 40 Gbps – lover den nye USB4 standard.

USB4 vil langt hen ad vejen kunne benytte vores nuværende USB-C kabler – hvis de er af god kvalitet. Tricket i den nye standard er at udnytte den til rådighed værende båndbredde langt mere effektivt end i dag.

Det gøres bl.a. ved at indføre to parallelle ”kørebaner” for data og samtidig sikre, at de er kompatible med langt de fleste protokoller for data og displays. I praksis vil USB4 kunne håndtere to 4K skærme, en enkelt 5K skærm og et eksternt grafik på samme tid.

USB4 skal være bagud kompatibel med USB3.2, USB 2.0 og Intels Thunderbolt 3 teknologi. Samtidig skal kablerne kunne transportere 100 watt strøm. Alt rigeligt til selv de kraftigste smartphones på markedet i dag.

USB4 kommer til at konkurrere med Thunderbolt 3 standarden, som bl.a. Apple anvender i dag.

Nogle teknisk kyndige blandt mine læsere vil sikkert protestere og sige, at Thunderbolt 3 stik og kabler allerede i dag kan flytte 40 Gbps data.

Rigtigt, men den store forskel er, at Thunderbolt er en lukket teknologi, som kun få benytter, mens USB er en helt åben og gratis standard.

Intel lukker og slukker dog ikke for Thunderbolt, fordi USB4 nu dukker op. Thunderbolt stik sidder i dag i flere end 400 pc’er, skærme, grafikbokse og docking-stationer fra mærker som Apple, Lenovo, HP, Dell, Huawei og Asus….

Den nye USB4 standard skal kunne flytte data dobbelt så hurtigt som i dag på almindelige USB-C kabler af god kvalitet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei konkurrerer med sig selv