Hvem vinder Oscars i nat?

Vågn op med et gok i hovedet

De fleste af os har et ambivalent forhold til vores vækkeur. På den ene side hader vi det, når begynder at larme lige præcis midt i en dejlig drøm. På den anden side ved vi jo godt, at vækkeuret skal sørge for, at vi kommer ud af fjerene og gør os klar til næste arbejdsdag.

Fred Flintstone viste os i sine tegnefilm, hvordan et effektivt vækkeur skal udformes. Med en god blanding af spande med koldt vand, senge der ryster som ved et jordskælv og et helt hornorkester med dinosaurer blæsende lige ved siden af ens hoved.

Siden er der kommet ti-tusinder af forskellige vækkeure. Nogle er pænere i design, end de er effektive til at vække. Andre fokuserer på den effektive vækning fremfor at ligne noget, som kan udstilles på Museum of Modern Art.

I dag bruger mange deres smartphone som vækkeur, eller de lader det store tv i soveværelset vågne os med morgen-tv på menuen. Den unge spanske designer Jorge Ros Gisbert har et tredje forslag, som han åbenbart har ladet sig inspirere til i den nordiske mytologi.

Gisberts vækkeur er udformet, som man kunne forestille, at guden Thors vækkeur ville se ud. Som hans hammer. Sjov idé og sikkert også effektiv.

Den eneste måde, man kan få Gisberts Hammer til at stoppe sin vække-alarm, er nemlig ved at banke redskabet i bordet, mod gulvet eller mod væggen. Lad være med at bruge jeres pandebrask. Det vil uden tvivl vække jer brat, men vil uvægerligt føre til hovedpine fra morgenstunden.

Hammer-uret kan programmeres trådløst fra en medfølgende smartphone app. Det kan indeholde en masse forskellige alarmer og kan via sin indbyggede digitale Class-D forstærker og fuldtone højttaler larme så meget, at selv en gammel ægyptisk mumie kan kaldes til live igen.

Gisbert har lavet Hammer uret til det franske design-firma Lexon, der sælger alt fra kufferter og lamper til radioer og smartwatches. Dog er det endnu ikke kommet frem, hvornår hammeren kommer til salg og til hvilken pris.

Senere vil det vel være oplagt at sætte Lexon Hammer til salg i alt fra supermarkeder og sengebutikker til design outlets, elektronik forretninger og værktøjs-magasiner….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem vinder Oscars i nat?