Klog vandflaske er velgørende

Twitter er bedst til løgne

Når det gælder om sprede præsident Trumps ofte falske og vildledende informationer, er Twitter åbenbart den helt perfekte platform. Meget bedre end f.eks. Facebook.

Man kan tvivle på, om USA’s præsident bevidst har valgt Twitter til det formål. Men faktum er, at hans aldrig svigtende strøm af angreb, proklamationer og tal-manipulationer næsten udelukkende foregår via Twitter.

Meget mere end gennem direkte kontakt til pressen, som ellers er den normale vej for regeringer verden over. Også hos USA’s tidligere præsidenter.

En ny analyse fra Media Matters afslører, at større nyheds-medier indeholder 30 pct. falske informationer, når de tweeter om Donald Trumps udtalelser og Twitter indlæg.

Twitter er det bedste sociale medie til at udsende falske nyheder, viser en ny undersøgelse.

Og nok så slemt: I to af tre tilfælde (65 pct) undlader de amerikanske medier at udsende rettelser, hvis der viser sig at være fejl i deres tweets.

Allerværst er det, at så mange mennesker bruger tweets og overskrifter i de sociale medier som deres vigtigste nyheds-information. Alt for få læser hele artiklen eller indlægget, hvor de som regel kan få mere baggrunds-viden og en mulighed for at sætte tingene mere i perspektiv.

På dét punkt er de sociale medier med den telegram-korte Twitter faktisk en forstærkning af den måde, som folk læser deres nyheder og artikler på.

Da jeg gik på Journalisthøjskolen, var en af de praktiske læresætninger, vi fik indprentet: Få dit budskab afleveret i de 10 første linier. De færreste af dine læsere kommer længere ned i artiklen.

Det er ikke kun præsident Trump, som bruger Twitter til at udsende falske informationer. Amerikanske medier er næsten lige så gode til det.

Der er som sådan ikke noget galt i læresætningen. Den talte jo sandt og er i årtier blevet håndhævet bogstaveligt af BT og Ekstra Bladet. Problemet er, hvis der allerede i de første 10 linier er (bevidste) fejl – med et moderne udtryk ”fake news”.

Media Matters for America er et web-baseret non-profit center, der overvåger, analyserer og retter mis-information, udsendt af højre-orienterede kilder i USA’s medier. Centret, der altså ikke selv er neutral politisk set, har eksisteret siden 2004.

Researcherne fra Media Matters gennem-pløjede over 2.000 tweets fra 22 større amerikanske nyhedsmedier til deres undersøgelse. Nyhederne blev alle spredt via Twitter mellem den 26. januar og den 15. februar i år.

Analysen viser bl.a, at nyhedsmedierne – det være sig aviser, tv-stationer, magasiner eller rene online medier – forstærkede Trumps mis-information mere end 400 gange i løbet af de tre uger. Det er i gennemsnit 19 gange om dagen!

Så stor en andel af de større amerikanske medier viderebringer Donald Trumps fake news uden at tjekke dem fakta. (Infografik: Media Matters)

Ifølge Media Matters ligger problemer ikke kun i de indledende falske oplysninger fra Donald Trump. Problemet ligger også i den måde, som journalister typisk er oplært til at skrive overskrifter og underrubrikker – også kaldet manchetter.

Den ikke særligt heldige situation bliver forstærket af, at hver femte Twitter historie fra et amerikansk nyheds-medie citerer Trump direkte. Tilsyneladende uden at sætte et filter på eller at tjekke, om informationen er korrekt.

Den store og anerkendte amerikanske avis The Washington Post afslørede forleden, at Donald Trump har udsendt over 10.000 falske og vildledende påstande i sine snart fire år som USA’s præsident. En meget stor del af dem har han distribueret via Twitter.

De korte sms-lignende beskeder er både en styrke og en svaghed ved Twitter. De er hurtige at læse, men det kan være meget svært at presse en ordentlig forklaring ned i maksimalt 280 karakter. Indtil for et par år siden havde man kun 140 tegn at gøre godt med.

Twitter er langt fra så udbredt i Danmark som i USA, men dem, der bruger tweets, er typisk politikere, kunstnere, myndigheder som politiet, journalister og andre mennesker med indflydelse i vores lille land. Det er sgu tankevækkende….

Her er en anden tankevækkende analyse. Ifølge Pew Research Center 80 pct. af alle tweets udsendes af kun 10 pct. af Twitters brugere. (Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klog vandflaske er velgørende