Turing viser fremtidens mobil

TV er stadig konge

På spørgsmålet, hvad der er det vigtigste at have i et amerikansk hjem, vil mange danskere nok svare et skydevåben. Med alle de historier, vi læser og hører om skyderier i USA, må det være revolvere, pistoler og automatiske rifler.

Helt så galt er det nu ikke. Den mest udbredte gadget i amerikanske husholdninger er tv-apparatet. Det står i 96 pct. af de amerikanske hjem. I over halvdelen af boligerne er der to eller flere fladskærme at se shows, sport og Netflix på.

Smartphones kommer ind på andenpladsen. Det har været den hurtigst voksende gadget i amerikanske hjem i de seneste fem år. Nu har 87 pct. en iPhone, Samsung, Motorola, ZTE, der er e fire mest udbredte mobilmærker i Trump land.

Tallene stammer fra branche organisationen Consumer Technology Association (CTA) – og de ser nok ikke meget anderledes ud end her i Danmark.

Stemmestyrede højttalere a la Amazon Echo er tidens hurtigst voksende produkt kategori, men indtil videre står de “kun” i hvert femte amerikanske hjem.

CTA fremhæver, at det er første gang i historien, at de tre mest udbredte tech-produkter i amerikanske hjem har skærm som deres vigtigste fordel. Efter tv og smartphones kommer nemlig laptops med en udbredelse på 72 pct.

Ifølge de nye tal fra branche-organisationen er tale-styrede højttalere a la Amazon Alexa, Google Home eller Apples HomePod slet ikke så udbredte, som fabrikanterne hævder.

For et par måneder siden mente et af de store analysefirmaer at vide, at 4 af 10 amerikanere i dag har en højttaler, man kan give ordrer via sin stemme, bede om svare på spørgsmål eller bruge til at styre alle mulige opgaver i husholdningen.

Ifølge CTA er de ”smarte” højttalere den klart hurtigst voksende produkt kategori. Indtil videre er det dog ”kun” hver femte husholdning, der har et eksemplar (22 pct).

Soundbar højttalere til under tv’et er en smule mere udbredte (23 pct), mens 18 pct. af amerikanske hjem har én eller flere smartwatches….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turing viser fremtidens mobil