Hvilke telefoner er de mest ufarlige?

Tjek dit stress på armen

Har du tendens til at få stress eller føle dig nervøs og ængstelig, skal dette nye elektroniske armbånd kunne hjælpe.

Ikke at Airo Stress Tracking Wristband hælder alskens beroligende medicinalvarer og lykkepiller i sin bærer. Men den smartwatch lignende nyhed overvåger ens stress forløb og kommer med forslag til, hvordan man kan modvirke det.

Ligesom et moderne smart-ur arbejder Airo trådløst sammen med en app, man har liggende på sin mobiltelefon. Den registrerer niveauerne af stress og nervøsitet, analyserer dem, viser dem grafisk over en periode og kan evt. lagre det hele i en database i ”skyen”, som ens læge eller behandler også kan få adgang til.

Ifølge Airo udregner armbåndet ens nedre tærskel for nervøsitet, og hvornår man typisk kan slappe af. På den måde tegner elektronikken et typisk døgn for sin bruger, hvor man kan se tidspunkter for forhøjet stress, ængstelse, anspændthed osv.

Hvis Airo kan mærke, at bæreren er ved at blive stresset, vibrerer armbånd som alarm. Samtidig viser app’en forslag til, hvad man kan gøre for at slappe af igen.

Airo har indbygget kunstig intelligens og lærer derfor sin bruger at kende hen ad vejen. Derfor vil forslagene også blive mere og mere præcise, efterhånden som man finder ud af, hvad der virker på en og hvad ikke.

 

Airo foretager målinger 100 gange i sekundet. Seks timers data gemmes ad gangen og vises som en graf. Desuden kan man sætte app’en til at lagre værdier for en længere tidsperiode på internet.

Airo måler bl.a. hjerterytme, puls variationer, brugerens bevægelses mønstre osv. Informationerne synkroniseres automatisk via Bluetooth på en app til iPhone/iPad eller Android. Dog skal man være opmærksom på, at stress-måleren kræver opladning to gange i døgnet. Den kører kun 14 dage på en omgang strøm.

Armbåndet for nervøse og/eller stressede mennesker koster 200 USD eller ca. 1250 kroner. Slap aaaaf….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilke telefoner er de mest ufarlige?