69 nye emojis at krydre med

Telenor først med de nye Nokia’er

De har været genstand for stor interesse og masser af rygter. Men nu skal det omsider være så vidt. Juli bliver måneden, hvor Nokia gør comeback i smartphone branchen.

Den første model i serien – den lille Nokia 3 – er netop kommet til salg hos Telenor. Derefter kommer de større og mere kraftige nye Nokia peu om peu på markedet – formentlig primo august. I Danmark igen hos Telenor som første forhandler.

Nokia har designet de nye telefoner, men de bliver produceret og markedsført af HMD Global. Dette finsk-kinesiske firma med de to eks-Nokia-folm Arto Nummela og Florian Seiche i spidsen købte sidste år rettighederne til Nokia navnet af Microsoft.

Den nye Nokia 5 kommer med Dual SIM.

De nye Nokia telefoner bliver – som de fleste andre smartphones – fremstillet og samlet i Kina. Her har HMD kontrakt med et datterselskab af iPhone fabrikanten Foxconn.

Den første af de nye Nokia Android mobiler er 3’eren – se indledningsfoto. Det er en billig telefon med 5 tommers skærm i beskeden HD grafik (1.280 x 720 punkter).  Telefonen har 2 GB RAM og 16 GB lager. Kameraer på front og ryg byder begge på 8 megapixel sensorer. Prisen ligger på 1.099 kroner.

Den næste bliver Nokia 5, der er udstyret med en Qualcomm 430 processor. RAM og lager er identiske, men skærmen er en smule større – 5,2 tommer i HD kvalitet. Forskelle er der også i hovedkameraet, som her er på 13 megapixel. Batteriet er øget til 3.000 mAh. Prisen er igen lav – 1.499 kroner.

Nokia 6 fås bl.a. i en spændende kobber farve.

Storebror Nokia 6 er langt hen ad vejen identisk med Nokia 5, men har et bedre og større display på 5,5 tommer og Full HD grafik (1.920 x 1.080 punkter). Der er mere RAM (4 GB), større hukommelse (32 GB), mens kameraerne er identiske med dem på Nokia 5. Prisen ligger på 1,799 kroner.

Disse tre billige Nokia telefoner kan ventes på det danske marked i juli via Telenor – måske i begyndelsen af august. De langt mere spændende topmodeller kommer først lidt senere – med Nokia 8 som den første.

Nokia 8 bliver udstyret med en hurtig Snapdragon 821 processor, 4 GB RAM og en 5,7 tomme skærm i Quad HD kvalitet (2.440 x 1.660 punkter). Kameraerne skal være på 23 megapixel bagud og en dobbelt selfie skyder på fronten med 12 MP sensorer.

Nokia 8 ligner en toptelefon til en meget fornuftig pris.

I design skal Nokia 8 ligne LG’s senestes G6 telefon. Det vil sige en front med meget smalle rammer om skærmen og to fremad-rettede højttalere. Med 64 GB lager koster Nokia 8 knap 3.200 yuan på det kinesiske marked. Det svarer til ca. 3.300 kroner.

På det seneste er der så kommet informationer ud fra Kina om, at Nokia også har en Nokia 7 og Nokia 9 model på vej. Begge skal være klar til salg fra efteråret.

Nokia 9 får den seneste Snapdragon 835 processor og hele 8 GB RAM. Skærmen bliver på 5,3 tommer i Quad HD grafik, mens der bliver et dobbelt kamera på 13 megapixel på ryggen og en 13 MP selfie skyder foran.

Den endnu ikke officielt udsendte Nokia 9 skal slås med topmodellerne fra Apple, Huawei og Samsung.

Så er der til sidst Nokia 7, som vi har meget sporadiske informationer om. Først og fremmest, at telefonen skal udfylde det store hul mellem Nokia 6 og 8. Det skal bl.a. gøres med en Snapdragon 660 mellemklasse processor og et display, der kan vise Full HD kvalitet (1.920 gange 1.080 punkter).

Alle Nokia telefoner hos Telenor er i øvrigt forsynet med Dual SIM, så de kan rumme to telefon numre. De kommer desuden med det nyeste Android 7.1.1 styresystem….

 

 

https://www.telenor.dk/shop/mobil/nokia/nokia-3-dual-sim-sort?cid=em_p_Nokia3_Email

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

69 nye emojis at krydre med