Musikalsk kraftværk til stuen

Tech-afhængighed er skam ægte nok

Er vi efterhånden kommet så vidt, at vi simpelthen ikke kan undvære at have en tændt elektronisk dims foran os. Det være sig en smartphone, laptop, tablet, tv eller for den sags skyld en radio?

Prøv at se på jeres egen hverdag, og de fleste vil nok svare ja.

Mange vil nok påstå, at de er ikke spor afhængige af deres teknologi. De har ikke noget problem med at slukke og gå fra det. Men hvor mange gør det så? Nok ikke særligt mange – om nogen.

En ny rapport fra analyse firmaet GfK afslører, at godt en tredjedel af de voksne i 17 lande (34 pct) har svært ved at tage et ”break” fra deres gadges.

Ikke overraskende er det sværest for de yngste. De 15- til 19-årige er vokset op med smartphones, internet, laptops, fladskærms-tv osv. I den aldersgruppe indrømmer 44 pct, at de ikke kan undvære deres elektronik – bare i kort tid.

De lidt ældre er såmænd ikke meget bagefter. Hos de 20- til 29-årige siger 41 pct, at de ville have det svært med at slukke. Hos de 30- til 39-årige er det næste 4 af 10 – 38 pct.

Analysefirmaet har også stillet spørgsmålet omvendt: Hvor mange vil have let ved at tage en pause fra deres elektroniske gadges.

Ikke uventet er det de ældre årgange, som siger, at det er da ikke noget problem for dem. Hos dem over 60 år er det svaret fra 33 pct. Hos de lidt yngre mellem 50 og 59 år er det 25 pct.

Sværest ved at undvære mobilen eller en af de andre dimser har de 20- til 29-årige. Kun 8 pct siger, at de kan. Hos teenagerne er det trods alt 11 pct.

En anden aktuel undersøgelse – denne gang fra det amerikanske sikkerheds-firma Safe Home – bekræfter til dels de globale tal fra Gfk:

Ifølge Safe Home siger 38 pct. af befolkningen over 65 år, at den godt vil undvære sine internet-forbundne enheder, hvis de føler, at deres privatliv bliver truet.

Hos de 45- til 54-årige og 55- til 64-årige er tallet næsten lige så stort – 31 og 35 år. Eller rundt regnet hver tredje internet-bruger.

Helt modsat hos de yngre generationer, der ikke ser ud til at bekymre sig meget om personlige afsløringer på internet. Kun mellem 15 og 18 pct. kunne finde på at opgive teknologi af den grund….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musikalsk kraftværk til stuen