Nu kommer den kloge indkøbsvogn

TDC mister sin topchef

Det kom ikke som den helt store overraskelse, da Danmarks største teleselskab TDC her til aften meldte ud, at koncernen mister sin topchef. Allison Kirkby har ladet sig lokke til et tilsvarende job i Nordens største teleselskab – Telia.

Den svenske telegigant har i et stykke tid været på udkig efter en ny CEO topchef, og markeds-insidere handlede Allison Kirkby som en af favoritterne til jobbet.

Hun fratræder øjeblikkeligt, og TDC’s bestyrelse har straks igangsat jagten på hendes afløser. TDC’s næstformand i bestyrelsen, Mike Parton, overtager jobbet som adm. direktør, indtil den næste topchef er fundet.

Allison Kirkby nåede kun at være ansat i TDC Group i knap 11 måneder. Hun tiltrådte i november 2018, da hun afløste den fyrede Pernille Ehrenberg. Kirkby har siden stået i spidsen for den danske telegigants omstrukturering og opdeling i to separate grupper.

Danmarks største teleselskab skal ud og kigge efter en ny topchef. Den nuværende indtil i dag flytter til rivalerne Telia efter kun 11 måneder hos TDC. (Foto: TDC)

I en pressemeddelelse udtaler TDC her til aften, at Allison Kirkby har været en vigtig person i selskabets strategiske ambition om at udvikle Danmarks tele-infrastruktur. Hun har samtidig styrket TDC’s fører-position i digitale service løsninger. Derfor har hun forsvaret Danmarks position som en digital frontløber-

I dag består TDC af to separate forretnings-enheder med hver sin strategi og ledelse:

TDC NetCo står for de mobile netværk inklusive det kommende 5G net samt fastnet forbindelser med fiber, der bliver rullet ud over hele landet lige nu.

Den anden gruppe hedder Nuuday og gemmer på teleselskaber som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Firmafon.

Allison Kirkby er 52 år og skotsk af oprindelse. Hun kender sit nye arbejdsland Sverige særdeles godt, hvor hun blev hentet fra en direktør-stilling i Tele2 til TDC.

Den nye midlertidige adm. direktør for TDC – Mike Parton – kommer i øvrigt også fra svenske Tele2. Her var han i mange år bestyrelses-formand….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer den kloge indkøbsvogn