Pyle pladespiller vil vække opsigt

Tal Chanel sprog på jeres iPhone

Hvis I tror, at emojis kun er noget, som børn og teenagere sender til hinanden via smartphone, fordi de har glemt, hvordan man siger ord, må I tro om igen.

Emojis er godt på vej til at afløse verbale samtaler i alle generationer. Og nu er de skægge symboler fra e-mails, sms og sociale medier ligefrem blevet moderigtige på højt plan.

En af verdens mest kendte modehuse, Chanel, har nemlig lanceret sit eget emoji alfabet. Skræddersyet til iPhone, for Android telefoner bruger stil-bevidste Chanel kunder åbenbart ikke.

Alle Chanels nye emojis fremtræder i feminine pink og røde farver, der uden tvivl passer i kulørerne til modemærkets nye Rouge Coco kollektion af læbestifter.

Chanels moderigtige emojis kan f.eks. bruges til at udtrykke vigtige følelser og udbrud som trutmund med læbestift, lad os drikke kaffe, til lykke med fødselsdagen, OMG, Cute, Love, Please eller himmelvendte øjne.

Modehuset har selvfølgelig også sneget sit berømte logo med de to modsat rettede c’er med i mange af emojierne.

En enkelt af dem sender sågar en slet skjult opfordring til at købe en Chanel gave til afsenderen – den er nemlig en fin lille indpakket gave.

Hvis I synes, at Chanels emojis er helt uimodståelig og bare skal lande på jeres iPhone, kan kollektionen downloades gratis her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pyle pladespiller vil vække opsigt