Mobilen tjekker, hvad vi indånder

Tænk vil advare om online snyd

Hver syvende dansker har oplevet at blive snydt på internet. Det svarer til knap 600.000 mennesker. Samtidig er mange danskere ikke trygge ved deres færden på nettet.

Det viser en rapport fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden fra januar 2016. Den afslører også, at  56 procent af danskerne er bange for modtage svindelmails, der kan se ud, som om de f.eks. kommer fra Skat, banken eller NemID.

Derfor har Forbrugerrådet nu med hjælp fra en række partnere udviklet den gratis app ’Mit digitale selvforsvar’. Den skal ruste forbrugerne til at passe på deres personlige oplysninger, hjælpe dem med at gennemskue fup på nettet og undgå it-kriminalitet.

App’en alarmerer om aktuelle trusler med live-advarsler på skærmen. Den tilbyder redskaber, råd og vejledning til sikker færden på nettet. Og den hjælper dem, der har været så uheldige at blive ofre for it-kriminalitet.

Mere konkret kan den nye app advare om aktuelle trusler fra f.eks. falske sms’er og mails, phishing angreb, fupkonkurrenter, falske hjemmesider.

Det Kriminalpræventive Råd har finansieret udviklingen af app’en, mens bl.a. Nets, NC3, Danske Bank, Nordea, Forbrugerombudsmanden og E-mærket leverer indhold, konkurrencer og aktuel information om falske hjemmeside, fupmails osv.

Her er skærmfotos fra iPhone/iPad udgaven af den nye app.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er antallet af anmeldelser om data bedrageri steget fra 647 tilfælde i 2011 til 22.339 i 2016:

”De it-kriminelle er blevet mere professionelle i deres måde at svindle på. Derfor bliver det sværere for den enkelte at se, om en mail eller en SMS er ægte eller falsk. Det er vores håb, at den nye app kan hjælpe danskerne med at kunne færdes mere sikkert og træffe trygge valg i den digitale verden, siger Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Tænk.

Mit digitale selvforsvar app’en er gratis og kan downloades af alle. Applikationen kan bruges på både iPhone og iPad samt mobiler og tablets til Android….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilen tjekker, hvad vi indånder