Unge på nettet 7 timer i døgnet

Ta’ en server i hånden

Fasetto Link ligner en rigtig praktisk og handy gadget til alle, der bærer rundt på store mængder data til deres laptop, digitale kamera, tablet eller smartphone.

I den lille æske på 5 x 5 x 2,5 cm sidder nemlig en hurtig SSD disk på 256 eller 512 GB. Er det ikke nok, fås Fasetto sågar med en kapacitet på 2 terabyte (TB).

Alene det er jo en investering værd, hvis man f.eks. håndterer video, store spil eller masser af fotos i høj opløsning.

Men Fasetto kan faktisk meget mere.

Indendørs sidder nemlig også en 64 bit processor med otte kerner, 4 GB hurtig RAM (DDR4), trådløst Wi-Fi i dobbelt udgave, Bluetooth, en USB Type C port og et batteri på 1.300 mAh.

I virkeligheden er Facetto derfor en computer i mikro-størrelse.

Man kan f.eks. bruge den som en medie- og cloud server i lommeformat. Den kører i fem timer på standard batteriet, men kan udvides til otte timer. Det er en hel arbejdsdag.

Som udvidelse kan man såmænd også få et LTE-model. Via det forvandles Facetto Link til en 4G server, så man også kan sende sine data og fotos via mobiltelefon nettet – hvor Wi-Fi ikke er tilgængeligt.

Det er da smart.

Heldigvis er Facetto nyheden ikke spor sart. Enheden er vandtæt ned til 14 meters dybde. Den er UV-beskyttet, så den kan bruges i direkte solskin. Og den kan tåle at falde på en sten, fordi den er certificeret efter de militære MIL-STD standarder.

https://www.youtube.com/watch?v=foxwVuCYlyQ

Lille Facetto Link kan håndtere op til 30 tilsluttede enheder på samme tid. De 15 af dem kan streame indhold.

Det er da noget af en server og et medie center på samme tid.

OK – Facetto er lille, men prisen er ret stor. En udgave med 256 GB disk koster således 350 USD – ca.  2.400 kroner. Den helt store 2 TB model skal man betale 1.150 USD for – ca. 8.000 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Unge på nettet 7 timer i døgnet