Verdens mest støjende værktøjskasse

Swiss Mad kan vise klokken og spises

Hvad er det første, I tænker på, når I hører ordet Schweiz?

Er det mon ure – eller rige skatte flygtninge – eller måske Toblerone chokoladen – eller osten med de mange huller?

To af disse elementer er inkluderet i alpe-landets nyeste gadget: Verdens første armbåndsur fremstillet af ost.

Det delikate ”Swiss Mad” er fremstillet af den lille fabrik H. Moser & Cie i Neuhausen, der normalt gør sig mest i luksus ure til de få, der har råd.

oste ur 3

Oste-nyheden er 42 mm i diameter og bygget op omkring et automatisk HMC 327 urværk. Urskiven er designet i de rød/hvide farver fra Schweiz’ nationalflag, og urremmen fremstillet af originalt kolæder hentet fra kvæg, der græsser på højtliggende market i alpelandet.

Men mest opsigtsvækkende er jo nok urkassen på ”Swiss Mad”. Den er udformet af ægte schweizisk vinter-ost blandet med pasteuriseret Vacherin Mont d’Or ost. Også den æske, man får leveret sit ur i, er lavet af ost. Perfekt skal det være.

Efterhånden er I vel begyndt at undre jer over, hvorfor man producerer et armbåndsur i ost. I protest er svaret.

Hos H. Moser & Cie er 95 pct. af urene fremstillet af schweiziske dele. Andre fabrikanter kan nøjes med 60 pct for at kunne kalde deres produkter ”Swiss Made.”

Den schweiziske regering har ellers lige hævet kravet fra 50 til 60 pct. Det var ikke forsvarligt at kalde sit ur for schweizisk, når halvdelen af uret var indkøbt for billige penge i Asien.Moser & Cie mener, at procenten skal hæves yderligere. Et krav, der er blevet forstærket yderligere af flere artikler i ledende medier i Schweiz.

De har nemlig afsløret, at at op til 90 pct. af komponenterne i flere kendte schweizer mærker i virkeligheden stammede fra Fjernøsten. Det glemte fabrikanterne bare at fortælle deres kunder – og satte fortsat ”Swiss Made” kvalitets emblemet på.

oste ur 2

Hvis man er vild med schweizer-ost og ure, der er lavet hele vejen i gennem i alpe-republikken, er det muligt at købe det eneste eksisterende eksemplar af ”Swiss Mad” uret.

Uret har netop været på auktion ved Salon International de la Haute Horlogerie. Prisen var 1.081.291 schweizer-franc – ca.  7,6 mio. kroner.

Prisen var i øvrigt ikke helt tilfældig. Den refererer til den første lov om Schweiz føderale lov, der blev underskrevet den 1. august 1291.

Overskuddet fra auktionen vil blive anbragt i en ny-oprettet fond til støtte for små uafhængige underleverandører i Schweiz til ur-industrien….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens mest støjende værktøjskasse