Nu kan R2-D2 også lave mad

Super-designeren har forladt Apple

En af verdens mest berømte designere har nu forladt skuden. Jonathan (Jony) Ive er ikke længere hos Apple. I hvert fald er hans navn nu slettet på Apples webside over leder-skikkelser i koncernen.

At Jony Ive ikke længere ønskede at  være ansat fast af Apple, har været kendt siden juni. Dengang blev der imidlertid ikke sat endelig stop-dato for design-chefens exit. Det er der heller ikke her i november, men han er nok ude, når han ikke længere optræder på Apples hjemmeside.

Engelsk-fødte Ive kom til Apple i 1992 og har stået i spidsen for Apples design siden 1996. Han er mere end nogen anden manden bag ikoniske produkter som iPhone, iPad, iPod, MacBook Air, Apple Watch.

Med sit klare design-sprog og hang til det minimalistiske har Jony Ive haft stor magt over, hvordan smartphones, laptops, øretelefoner og digital-ure ser ud i dag. Bestemt ikke kun Apples.

Ive får nu foden under eget bord. Han siges at have optjent en formue på mindst 400 mio. dollars, mens han var ansat hos Apple. (Foto: Apple)

Da 52-årige Ive annoncerede sin exit i sommers, understregede han, at han fortsat ville arbejde for Apple. Han vil blot ikke stå med helt fremme I rampelyset som på indlednings-billedet tl denne artikel. Det viser Ive sammen med Apples topchef Tim Cook.

Faktisk blev de to længe betragtet som rivaler. Da Apples legendariske grundlægger Steve Jobs, blev både Ive og Cook handlet som hans efterfølger.

Den geniale designer vil nu arbejde i sit eget bureau – LoveFrom – som har har åbnet sammen med design-kollegaen Marc Newson. Her har Jony Ive sikkert større friheder end hos Apple og kan hjælpe mange andre firmaer med andre produkter end dem, hvis navne begynder med i.. eller Mac…

(Indledningsfoto af Ive og Cook: Apple)

Jony Ive (til venstre) og Apples grundlægger Steve Jobs havde et meget tæt forhold. (Foto: Apple)

Den britisk fødte designer skal også have haft en stor finger med i spillet f, hvordan Apples nye globale hovedsæde kom til at se ud. (Foto: Daniel L. Lu / Wikimedia)

Jony Ives mest berømte og banebrydende design var nok den første iPhone. (Foto: Wikimedia)

 

 

https://www.theverge.com/2019/11/28/20986838/jony-ive-last-day-apple

https://www.geeky-gadgets.com/apples-design-chief-jony-ive-has-left-apple-28-11-2019/

apples designchef er gået

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan R2-D2 også lave mad