Streaming er en feminin lyst
Danske kvinder streamer i dag flere film og serier fra betalings tjenester som HBO og Netflix end indhold fra de danske tv-kanaler DR og TV2.
Samtidig viser det sig, at unge storby kvinder er det mest ivrige streamere i Danmark – foran deres jævnaldrende mænd mellem 18 og 34 år.
Hos ”hannerne” er der nemlig en fifty-fifty stilling mellem dem, som streamer Netflix, HBO, Viaplay osv som dem, der henter tv ned på deres pc, smartphone eller tablet fra de traditionelle tv-kanaler som DR og TV2.
Det viser en ny analyse, som Telia har fået foretaget for at få et klart billede af streaming forbruget og forbrugerne i vores lille land.
Undersøgelsen stiller også skarpt på de forskellige aldersgrupper og generationer:
”De 18- til 34-årige, den såkaldte Generation Y, skiller sig markant ud i forhold til gennemsnittet. I denne aldersgruppe abonnerer hele 64 pct. på en streaming tjeneste med film og serier – mod 42 pct. blandt gennemsnittet af voksne danskere”, forklarer privatkunde direktør i Telia, Christoph Nørgaard.
Undersøgelsen viser desuden, at streaming især er et storby fænomen. København og Aarhus er nemlig klart over-repræsenterede.
Analyse instituttet YouGov har gennemført undersøgelsen på vegne af Telia. 1.006 danskere mellem 18 og 74 år er blevet interviewet….
Ingen kommentarer endnu