iPhone 7 covers til Nike fans

StoreDot er en revolution i mobil-batterier

Hvis der er én ting, som irriterer smartphone ejere, er det batteriet.

For det første holder det ikke særligt længe på en opladning. Et døgn måske, hvis man har brugt sin mobil meget, lyttet til musik eller set video. For det andet tager det en evighed at lade batteriet op igen.

OK – det er blevet meget bedre med de nye Fast Charge funktioner. Men stadig tager det let et par timer at fylde mobilens batteri op fra nul til 100 pct. kapacitet.

Måske vi kun skal vente til 2018, for næste år vil israelske StoreDot udstyre en række smartphones med en banebrydende ny teknologi. Så tager det kun fem minutter at lade et batteri helt op!

StoreDot viste sin teknologi første gang tilbage i 2015, hvor en vakte stor opsigt. For to år siden var tre timer en helt almindelig ladetid for en mobi.

Israelerne har brugt den mellemliggende tid til at forædle sin teknologi, så den kan bruges i millioner af telefoner fra næste år.

En del industrifolk er stadig skeptiske, om teknologien allerede er så klar. Men er den det, vil det være et kæmpe gennembrud. Ikke kun for smartphones, men også for batterier til tablets, laptops, trådløse højttalere – og ikke mindst til elbiler.

StoreDot viste forleden dag, hvordan man kan lade en eldrevet bil op på bare fem minutter.

Tidligere på ugen demonstrerede StoreDot et elbil batteri på en udstilling i Berlin. Batteriet var stærk nok til, at personbilen kunne køre 450 kilometer på en opladning, der kun varede – fem minutter!

I dag er det helt almindeligt, at man skal sætte sin elbil i stikkontakten eller i specielle ladestationer, når man parkerer den om aftenen. Næste morgen vil den så være fyldt op med energi igen.

Tesla har en egen Supercharger teknologi på vej, der kan lade en personbil op på 75 minutter. 30 minutters opladning ville sikre 250 kilometers rækkevidde. Så det kører bestemt den rigtige vej.

Hvis man kan acceptere, at ens iPhone bliver lidt tykkere, kan StoreDot allerede til efteråret levere et batteri, der øger telefonens spilletid med otte timer. Opladningen tager kun 5-10 minutter.

Også alle de store mobilfabrikanter har fået travlt med at udvikle stadig bedre batterier. Et hurtigt batteri er pludselig blevet et fint salgsargument for nye smartphones.

Samsung, Huawei og OnePlus har hver deres teknologier, der gør opladningen meget hurtigere end før. De 5 minutter, som StoreDot lover, har ingen af dem dog nået indtil videre.

Det er Qualcomm til gengæld tæt på. Chip fabrikanten, der er mest kendt for sine Snapdragon processorer til mobiler, har  et Quick Charge 4 system på vej. Det giver fem timers batteri på kun fem minutters opladning….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 7 covers til Nike fans