LEGO bliver mere grøn

Store lande domineres af to mærker

Selvom Huawei bider de to store i mobiler i haserne, ser det ud, som om Samsung og Apple stadig holder stand mod den kinesiske fremmarch. I hvert fald viser de seneste tal fra analyse firmaet Statista, at de to ”gamle” har føringen i verdens fire store vestlige lande.

Apple er klart størst på sin hjemmebane i USA, hvor Huawei slet ikke er til stede med sine smartphones – af politiske grunde. Og iPhones holder en lille bitte føring i England.

Vender vi blikket mod Tyskland og Frankrig, skifter billedet. Her har Samsung er klar føring, mens Apple har svært ved at komme over 20 pct. markedsandel. Hos tyskerne og franskmændene har Huawei til gengæld erobret tredjepladsen med omkring 10 pct.

På verdensplan sælger Samsung næsten dobbelt så mange smartphones som Apple. Bl.a. fordi koreanerne har billige modeller, og den slags har Apple slet ikke. Det giver koreanerne en global markedsandel på 27 pct. Eller med andre ord – hver fjerde mobil, der købes på denne klode, er en Samsung.

(Infografik: Statista)

Tallene fra Statista stammer fra begyndelsen af året. Det er et spørgsmål, om de ikke er en smule forældene. Der er nemlig sket en masse i løbet af foråret og sommeren. Apples iPhone X er f.eks. blevet den mest solgte telefon model i første halvår af 2018, og Huawei har overhalet Apple i solgte styktal på verdensbasis.

Overordnet set kan man dog godt bruge Statista tallene. De viser bl.a, at Samsung og Apple tilsammen sidder på knap halvdelen af markedet i de store vestlige lande. Hold i den forbindelse Danmark ude. Herhjemme sidder Apple alene på over 50 pct. af markedet, mens Huawei på det seneste har overhalet Samsung som danskernes nummer to i mobiler.

Tallene afslører også, at det er svært at komme ind som markedets nummer tre eller fire. Huawei er lykkedes i Tyskland, Frankrig og Danmark, mens den position holdes af Sony i England og af LG i USA.

Det bliver spændende at se om nogle måneder, hvor meget Apples nye iPhone Xs og Xr telefoner kan rykke ved markedsandelene. De er først nu for alvor kommet på markedet og vil helt sikkert sætte deres præg på julehandelen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO bliver mere grøn