iLIQ køler kaffe, te eller vin

Store Apple nyheder den 25. marts

Video streaming overtager en stadig større andel af folks tv-vaner. Gammeldags tv med udsendelser på faste tidspunkter er på vej yt. På vej ind er services som Netflix, Viaplay, HBO, TV2 Play, Amazon Prime eller Dplay eller MinBio, hvor man kan bestemme selv, hvad man vil se hvornår.

Disney ruller lige nu ind på scenen med sin egen streaming tjeneste i USA. Disney vil hellere score alle pengene selv end som hidtil at aflevere en del af dem til Netflix. Hele Disneys enorme katalog af film og tv-serier vil blive tilbudt som streaming.

Rygterne om, at også Apple er på vej med video streaming, ser ud til at blive bekræftet den 25. marts. På den dato har Apple inviteret til et stort event i Steve Jobs Theatre midt i Apples ring-formede hovedsæde i Silicon Valley.

Man kan ikke dømme alt for meget ud fra teksten på invitationen til eventet – se foto – men de fleste amerikanske insidere tolker udtrykket “show tim”, som om Apple omsider vil løfte sløret for sin egen nyhedskanal og video streaming service.

Derudover er der gode chancer for, at Apple vil benytte arrangementet til at præsentere nye iPads, de længe ventede AirPod 2 øretelefoner – og nogle gætter sågar på en billig iPhone SE 2. Sidstnævnte er chancerne dog meget små for.

Apple har gode erfaringer med streaming, men hidtil kun med musik – i Apple Music, der kæmper med Spotify om verdens-herredømmet i folks smartphones og hovedtelefoner.

I de seneste par år har Apple haft travlt med at købe indhold til en egen tv-station på internet – både comedy shows, sports-rettigheder, film og stjerner fra lærredet. De får nu premiere om 14 dage. Spændende….

Apples ventes også at præsentere anden generation af sine AirPods øretelefoner. De bliver formentlig dyrere end de nuværende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iLIQ køler kaffe, te eller vin