Spotify kæmper med at få overskud

Da Spotify lancerede sin musik streaming service den 7. oktober 2008, troede de færreste på, at det lille start-up firma fra Stockholm ville være verdens mest populære musik platform 10 år senere.

Før Spotify kom på banen, var musik streaming nærmest ukendt hos det brede publikum. I USA stod streaming f.eks. kun for mindre end én procent af den globale musik omsætning. I dag kommrt langt størstedelen af musikernes og pladeselskabernes indtjening fra forbrugere, der streamer deres yndlings musik ned på mobiltelefonen.

Meget sandsynligt passerer Spotify 200 millioner brugere på verdensplan inden udgangen af i år. Måske når det lige at blive 2019, inden det skarpe hjørne tages.

Ifølge de seneste officielle tal, der stammer fra september, havde Spotify 191 millioner brugere. Heraf betalte de 87 mio. abonnement, mens resten var gratister, der lytter til musik mod at høre reklamer mellem numrene.

Helt så stærkt gik det slet ikke i Spotifys første år. Efter fem år havde den svenske musik tjeneste f.eks. kun 30 millioner lyttere worldwide – med otte mio. som betalende abonnenter.

Desuden kunne det se ud, som om Spotify er ved at rende ind i samme mur som Facebook. Væksten går ikke så stærkt længere, og Spotify bliver nødt til at bruge mange penge på nye features og funktioner for at holde interessen oppe hos publikum. Den slags koster normalt på bundlinien.

Samtidig kan Spotify føle et stigende pres fra musik industrien og kunstnerne selv. De mener ikke, at de tjener godt nok på, at smartphone brugere streamer deres sange og melodier i timevis hver dag. Så var der flere penge i gamle dage med cd’er, vinylplader, kassettebånd – ja selv på downloads.

Spotify betaler et minimalt beløb for hver sang, der bliver streamet. I øjeblikket er det 0,00397 USD pr. nummer – svarende til ca. 2,6 øre. Med andre ord skal der ske mange afspilninger, før der bliver råd til huslejen hos Lukas Graham eller Rihanna.

På grund af Spotifys størrelse bliver et anseeligt beløb, som skal betales i royalties. I de første ni måneder af i år har Spotify afleveret ca. 18,8 milliarder danske kroner (2,8 mia. USD) til musik industrien. Det svarer til 75 pct. af Spotifys totale omsætning.

De resterende 25 pct. skal bruges til alle mulige andre omkostninger som lønninger, husleje, salg, marketing, administration og udvikling af nye services. Det gør det svært at tjene penge til et flot overskud, som aktionærerne er glade for. I 2017 leverede Spotify da også et underskud på 2,8 milliarder danske kroner (378mio. euro).

Netflix har i princippet samme problem som streaming kollegerne hos Spotify, men ser ud til at have løst det ved at producere flere og flere egne film og tv-serier. Desuden har Netflix med hård hånd droppet en stribe licens-rettigheder med filmstudierne, som man ikke kunne tjene penge på.

Netflix havde derfor en brutto fortjeneste på 40 pct. i årets første ni måneder. 16 pct højere end for fem år siden, hvor avancen lå på niveau med Spotifys.

Uheldigvis for Spotify er det nok svært sådan bare at overføre Netflix modellen til musik branchen. Det ville f.eks. kræve, at Spotify åbnede sit eget pladeselskab – hvilket næppe er realistisk.

I mellemtiden har Spotify fået en smule bedre avance, efter at svenskerne sidste år forhandlede nye licens aftaler med musik branchens giganter som Universal Music, Warner Music Group og Sony Music Entertainment.

Alligevel bliver det spændende at se, om Spotify nogensinde vil være i stand til at levere et overskud….