Uret til natur-elskere

SoundLink Micro tåler meget

Der er bogstavelig talt gået mode i små og elegante Bluetooth højttalere. Der er ikke kun pæne at se på, men de opfylder for det meste også deres egentlige formål – at spille musik på farten i en god lydkvalitet.

Bang & Olufsen har deres lille Beoplay A1. Danske Vifa har netop præsenteret sin Reykjavik. Og nu kommer så amerikanske Bose trillende som nummer tre med sin nye SoundLink Micro.

Micro er Bose’ hidtil mindste højttaler med sine 9,8 gange 9,8 gange 3,5 cm og en vægt på bare 290 gram. Handy er vel det rigtige ord – og farvestærk. Nyheden fås enten i sort, midnats-blå eller klar orange.

Den lille Bose kan tages med i både solskin, regn og snevejr.

Indenbords sidder en ny-udviklet fuldtone-enhed og to passive bas enheder – såkaldte ”radiators”. Batteriet klarer seks timers musik på en opladning.

Hvor Vifa og B&O gør rigtigt meget ud at pakke deres små trådløse højttalere ind i rigtigt stof eller i aluminium, foretrækker Bose blødt silikone kunststof. SoundLink må nemlig gerne bruges udendørs og gerne til lidt vilde ting. Man behøver ikke at passe så godt på højttaleren.

Micros ydre kan tåle ridser, stød, slag, mindre fald, sand, støv og smuds. Den er vandtæt efter IPX7 standarden og har været afprøvet med både saltvand, klorvand eller opvaskevand, uden at den tog skade. Om det er regn eller sne, et dyp i svømmepølen eller badekarret. SoundLink spiller videre.

Bose SoundLink Micro er fremstillet af solidt silikone med en blød overflade. Højttaleren tåler stød, bump, mindre fald, regn, vand, støv og smuds.

Betjeningen skal være meget nem og enkel – en god ting, når man har højttaleren med på farten. Parring via Bluetooth med en smartphone kræver kun et par ord med sin stemme. Der er indbygget mikrofon, så man kan tale håndfri telefon via Micro. Og enkelt knap er nok til at skifte mellem musik, tage opkald eller ringe op.

Bruger man Bose’ Connect app, kan den bette Micro synkronisere med andre SoundLink højttalere. Har man to kan man få et godt stereo lydbilleder. Bruger man Party Mode spiller alle bokse den samme musik – og højt.

Bose SoundLink Micro skal koste 999 kroner. Med i prisen føler en solid bære-strop, der er nem at fastgøre til f.eks. en cykel eller en rygsæk….

Bose højttaleren er forsynet med en bærestrop, der gør det nemt at anbringe højttaleren på f.eks et cykelstyr.

SoundLink Micro tager ikke skade af et dyb i svømmepølen, en vandpyt, et par bølger på stranden eller for den sags skyld køkkenvasken i hjemmet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uret til natur-elskere