Vi gider (stadig) ikke betale for indhold

Sonys første OLED tv har en helt ny lyd

Alle tv er født med indbyggede højttalere. Fabrikanterne mener nemlig, at der fortsat er mange mennesker, som ikke vil ofre penge eller gå på akkord md det pæne udseende ved at sende tv’ets lyd ud i et par separate højttaler bokse.

God lyd kræver imidlertid plads, og det er der bestemt ikke plads til i de stadig større og slankere nye tv. Her er skærmen det vigtigste. Lyden kommer i anden række, og højttalerne må placeres i tynde rammer, bagudrettet eller i siderne.

Resultatet er så ofte, at man får fremragende tv-billeder med en middelmådig lyd.

sony-oled-tv-2

Sådan var det, lige indtil Sony kom på banen og præsenterede, hvad ingen andre tidligere har formålet: At bygge højttalerne ind i selve skærmbillede. Oplagt, men åbenbart svært at udføre i praksis.

Sonys trick er en ny ”Acoustic Surface Sound” teknologi, hvor selve LED-skærmen vil vibrere som en stor højttaler membran.

Hvis det fungerer, har Sony virkelig skabt noget nyt. Lige nu kan man få skærm-lyden demonstreret på Sonys stand på CES Show udstillingen i Las Vegas. Her har Sony netop haft verdenspremiere på sit spændende nye tv.

sony-oled-tv-3

 

Navnet er Sony Bravia XBR A1E – et tv med den nyeste OLED skærm og 4K HDR kvalitet naturligvis. Designet er minimalistisk, og tv’et utroligt tyndt og slankt.

Som navnet indikerer, kører det nye tv med Sonys Bravia engine i seneste version. Den rummer en såkaldt 4K HDR X1 Extreme processor, der sammen med den for Sony nye OLED teknologi betyder meget naturtro og kontrast rige farver – og ægte sort.

Sony Bravia XBR A1E kommer i tre størrelser – 55, 65 og 75 tommer. Alle er forsynet med Googles Android TV styresystem, så de kan fungere med internet, smartphones og en masse forskellige apps.

Desværre er Sony tavs omkring priser og tidspunkt for, hvornår man kan se de nye super-tv hos danske forhandlere….

https://www.youtube.com/watch?v=4AKV_mSWMqw

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi gider (stadig) ikke betale for indhold