Den første date er altid svær

Sony dropper ikke smartphones

Sonys salg af Xperia smartphones har været på nedtur længe og sender det ene store underskud efter det andet til den japanske underholdnings-gigant.

Der har da også længe gået rygter om, at Sony ville lukke sin division for mobiltelefoner eller forsøge at sælge den til en konkurrent. Præcist, som der skete for et par år siden, da Sony opgav at producere sine Vaio laptop pc’er.

Det kommer dog ikke til at ske med Experia telefonerne. De vil fortsat blive udviklet og fremstillet, fordi de er så vigtigt et produkt.

Mobilerne er nemlig med til at sælge Sonys øvrige ting, og de er ofte den første berøring med navnet Sony for unge mennesker. De ser nemlig ikke så meget tv længere som deres forældre.

Sonys næste mobiltelefon er Xperia 1, der er verdens første med superbred 21:9 skærm. Displayet visert film i ægte 4K kvalitet.

Sony vil dog skære ned i, hvor man fremover vil sælge sine Xperia smartphones. De vil ikke længere være en global affære. I stedet vil Sony fokusere på fire regioner – Japan, Hong Kong, Taiwan og Europa.

Bemærk, at verdens tre største mobiltelefon markeder ikke længere vil se Sony telefoner i butikkerne. Det er Kina, USA og Indien. Her konkurrencen fra kinesiske konkurrenter og i USA Apple åbenbart så stærk, at det ikke kan betale sig for Sony at kæmpe op imod dem.

I Vesteuropa – og dermed også Danmark – er publikum derimod mere modtagelig for at købe dyre smartphones. Det giver Sony en chance, fordi det japanske mærke aldrig har solgt lavpris-mobiler. Desuden er Sony et stort og vel-etableret navn inden for tv, stereo, foto, video, film og musik.

Den næste Sony smartphone, vi får at se her i landet, bliver den nye topmodel Xperia 1. Den kommer formentlig i juni og byder bl.a. på en 6,5 tommers skærm, der kan vise ægte 4K i 3.840 gange 1.644 punkter. Displayet er samtidig det frørste på markedet i 21:9 bredformat, så en film vises med samme billede i biografen.

Smartphones er et vigtigt element i at sælge andre Sony produkter. Måske også for salget af de første 8K tv fra Sony, der kommer til Danmark i juni. De skal koste mellem 135.000 og 650.000 kr. pr. skærm.

Sonys topchef Kenichiro Yoshida understreger, at Xperia er et afgørende element i Sonys identitet som en leverandør af underholdning:

”Vi ser smartphones som hardware for underholdning. Ligesom et tv er det. Mobiltelefoner er derfor vigtigt for, at vores hardware kan overleve på længere sigt,” siger Yoshida.

For nogle år siden var Sony en af de store spillere i smartphone branchen. Sony blev nævnt side om side med navne som Apple og Samsung. Det var, inden kinesiske mærker som Huawei, OnePlus eller Xiaomi kom brusende ud på de internationale markeder.

I Danmark lå Sony også længe mellem de tre mest solgte smartphone mærker. Ifølge analysefirmaet IDC er Sony i dag helt uden for Top-5. Det vil sige, at Sonys telefoner har en markedsandel på under to pct. herhjemme.

I 2018 solgte Sony kun 6,5 millioner Xperia smartphones på verdensplan, hvilket kostede et underskud på 900 millioner US dollars. Til sammenligning gik der 72 millioner Samsunger, 59 mio. Huawei telefoner og 42 mio. iPhones over disken – alene i første kvartal af 2019….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den første date er altid svær