Den rigtig rå laptop

Snappen har nu 187 mio. brugere

I en verden, hvor ”big is beautiful”, kan det være svært at begå sig, selvom man måtte have den bedste idé eller det mest fremragende produkt. Hvis der ikke er nok mennesker, som ved det, kan det være lige meget.

En del social media analytikere mener, at Snapchat meget vel kunne komme i den situation. Også selvom det er begyndt at gå frem igen for det sociale medie, der især er populær hos teenagere.

”Snappen” har imidlertid to svære udfordringer at kæmpe med: Dels er det Snapchats størrelse. Dels at andre har større succes med de ting, de kopierer fra Snappen end Snapchat selv.

Netop offentliggjorte tal viser, at Snapchat nu er oppe på 187 millioner daglige brugere på verdensplan. Det er 16 pct. flere end for et år siden og fem pct. flere end for tre måneder siden. Den stærkeste fremgang siden 2016, hvor Snap Inc. blev børsnoteret.

Snapchat er begyndt at vokse igen. Det sociale medie er mest populært hos teenagere, og de fleste af dem bor i USA og Canada.

Opturen til trods hinker Snapchat fortsat langt efter de direkte konkurrenter i størrelse. Facebook har f.eks. 1,4 milliarder daglige brugere og Instagram 500 millioner. Selv hele striben af kinesiske sociale medier, der stort set ikke kendes uden for deres hjemmebane, har flere brugere.

Det andet store problem for Snapchat er, at det gang på gang bliver slået med sine egne våben. Og hver gang af Facebooks forskellige sociale medier.

Facebook har således kopieret Snapchats populære Stories feature på både Instagram, WhatsApp og Messenger – og alle tre steder har nu flere brugere af denne feature end Snapchat selv.

Instagram Stories og WhatsApp Status, der er et andet navn for det samme, har begge over 300 millioner brugere om dagen. Det er mere end dobbelt så mange end af den Snapchat Stories idé, der er klonet.

Her ses Snapchats nye layout, som der er så stor uenighed om. Vennernes poster er nu klart adskilt fra alle andre.

 

Alle tre features gør det muligt for brugerne at lægge filtre og stickers på videoer og fotografier, der forsvinder efter 24 timer.

Snapchat forsøger nu at tage afstand fra konkurrenterne med et helt nyt layout, der dog ikke er blevet lige vel modtaget overalt.

Danske BT havde således i onsdags en stor overskrift, der lød ”Brugerne dybt frustreret over ny Snapchat. Sådan får du den gamle tilbage.”

Helt så utilfredse er nu langt fra alle. Faktisk forklarer mange Snapchats pludselige fremgang med 8,9 millioner nye brugere i de senere måneder med netop det nye layout.

Selvom Snapchat har opfundet de smarte funktioner, har konkurrenterne større succes ved at planke dem.

Løsningen var at raffinere app’en med en brugerflade, der er lettere at betjene – og at adskille venners indlæg klart fra medie indhold, der f.eks. kan være kommercielt.

Pludselig virker Snapchat mere ren og logisk. Ikke nær så overvældende og forvirrende med en blanding af historier fra folk, man kender, fra andre man ikke aner hvem er – og fra professionelle udgivere, der forsøger at fange brugernes opmærksomhed.

OK – folk hader forandring. Også når det gælder sociale medier. Så pilen kan hurtigt pege den anden vej. Indtil videre har nemlig kun 40 pct af Snapchats fået opgraderet deres app til det nye udseende….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den rigtig rå laptop