Hvor bekymrede er I for Fake News?

Snapchat får baghjul

Facebook samler på milliarder. Ikke kun i omsætning og i penge på bankbogen, men i høj grad også i antallet af brugere.

Selve hovedmediet Facebook har for længst passeret 2,7 milliarder brugere om måneden. Lige efter følger de Facebook-ejede Messenger med over 1,3 mia. og WhatsApp med 1,3 milliard.

Den næste i den eksklusive flok af sociale medier med over en milliard brugere kan sagtens blive Instagram – der tilfældigvis også ejes af Facebook.

Instagram er populær for sine mange sjove filtre og special effects til fotos og videoer.

I går kunne Instagram nemlig meddele, at man havde passeret 800 millioner brugere pr. måned. De seneste 100 mio. nyere er kommet til på bare fem måneder.

Fortsætter vokseværket i samme takt som nu – eller tempoet af nye brugere stiger – vil Instagram nå milepælen én milliard senest i sommeren 2018.

Måler man på brugere, der besøger Instagram mindst én gang om dagen, er tallet nu 500 millioner. Det er langt flere end ærkerivalen Snapchat, der har 173 millioner daglige brugere på verdensbasis.

Instagram har især stor succes med sine mange nye funktioner til video: Brugerne lægger nu fire gange så mange videoklip ind som for et år siden, og de bruger 80 pct. mere tid på at kigge videoer.

Senere i år flytter Instagrams hovedsæde ind i San Franciscos nyeste skyskraber på 70 etager.

Samtidig kan kassemesteren hos Instagram glæde sig over, at reklamebranchen for alvor har fået øjnene op for mulighederne i det sociale medie.

Siden marts er antallet af annoncører på Instagram fordoblet og har nu passeret to millioner på verdensbasis.

Så er der nok råd til at flytte Instagrams hovedkvarter ind i San Franciscos nyeste skyskraber 181 Fremont på 70 etager. Senere på året får 3.000 Facebook og Instagram ansatte en forrygende udsigt fra 33 af etagerne….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor bekymrede er I for Fake News?