Hvem drikker mest øl i verden?

Schweizisk smartwatch i 500 varianter

TAG Heuer var den første af de store schweiziske urfabrikanter, der accepterede tingenes tilstand og lanceret et smartwatch – ovenikøbet i sit klassiske og tidsløse design.

Selvom Connected uret var dyrt, blev det hurtigt en succes for TAG Heuer. Derfor udvidede schweizerne sidste år Connected Modular 45, der må være markedets mest alsidige smart-ur. I hvert fald af  udseende-

Interesserede kunne nemlig købe selve uret i hele 56 versioner. Lægger man så dertil, at man kunne vælge mellem forskellige kroner og urremme, kunne man faktisk skræddersy sit eget Connected ud fra over 500 varianter.

Connected Modular 41 har det klassisk tidsløse TAG Heuer design.

Eneste lille – eller i virkeligheden store – problem var, at TAG Heuer Connected Modular 45 er en ordentlig krydder at have på håndleddet. 45 mm i diameter og temmelig høj.

Størrelsen har formentlig skræmt en del potentielle interessenter – ikke mindst blandt kvinder, der jo gerne vil gå med coole sportsure i dag. Små feminine ure, som man knap nok kan se klokken på, er lidt yt.

Ganske klogt lancerer TAG Heuer så nu en mindre variant af sit modul-opbyggede smartwatch. I stedet for 45 mm fylder det nu kun 41 mm – og det gør Connected Modular 41 meget mere unisex anvendeligt.

Det nye TAG Heuer smartwatch er fire mm mindre i diameter end sidste års Connected Modular model. Det gør uret meget mere anvendeligt for både mænd og kvinder.

TAG Heuer har samtidig benyttet lejligheden til at indbygge et helt nyt AMOLED display på 390 x 390 punkter, fordoblet RAM hukommelsen til 1 GB og øget det indbyggede lager til 8 GB.

Styresystemet er Android Wear 2.0, hvilket giver adgang til en masse apps og kompatibilitet med både Android telefoner og iPhones.

TAG Heuer Connected Modular 41 har samme fleksibilitet som storebror og er selvfølgelig lige så vandtæt – ned til 50 meter under vandoverfladen. Uret kan bruge både TAG Heuers og Androids urskive designs, ligesom der er indbygget GPS til f.eks. digitale landkort og trådløst NFC til Android Pay betalinger.

TAG Heuers nye smart-ur har indbygget GPS, så man kan se Google Maps på skærmen og bruge det til at navigere efter.

Det nye mindre Modular 41 fås til priser fra 1.000 euro for det billigste til 14.000 for den dyreste – altså mellem 7.600 og 108.000 danske kroner.

Og når vi nu er i den kostbare ende, har TAG Heuer også præsenteret verdens suverænt dyreste smartwatch. Det er et Connected Modular 45 lavet helt i hvidguld og pyntet med 72 diamanter på hver 1,5 millimeter. Tilsammen 23,35 karat.

Bruger man 1,2 millioner kroner (190.000 CHF) på dette ur, får man til gengæld både et modul med digitalt smartwatch og et med Calibre 5 mekanisk topklasse værk med i en meget smuk gaveæske….

Her er verdens dyreste smartwatch – udført i hvidguld og med 72 diamanter omkring skærmen. Hvem tør bære rundt med 23,35 karat på sit håndled?

Man kan få selve TAG Heuer Connected Modular 41 uret i 56 forskellige varianter. Lægger man et stort udvalg af urkroner og urremme med, er udvalget på over 500.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem drikker mest øl i verden?