Dinoerne vender tilbage

Smartphones flader ud

Efter et årti med konstant høje væksttal ser det nu ud, som om publikum er ved at være træt af at købe smartphones, hver gang der kommer en ny model på markedet – og det vil sige mindst én gang om året for hvert mobilmærkes vedkommende.

For første gang i smartphonens 10-årig historie – ældre er den faktisk ikke – står markedet stille. Det viser de nye tal for 2017, som analysefirmaet IDC har klar. Ifølge dem købte vi på verdensplan 1,472 milliard nye smartphones sidste år. I 2016 var tallet 1,473 mia.

Denne situation måtte jo komme før eller siden. I mange lande er udbredelsen af smartphones ved at nå et mætnings-punkt. Desuden er der længere og længere imellem de virkeligt store teknologiske fremskridt, som gør det oplagt at købe en ny mobiltelefon igen.

Spørgsmålet er så, om vi faktisk kommer til at se en reel nedgang i smartphone salget i den kommende tid. Produktionen af mobiltelefoner faldt med seks pct. i fjerde kvartal af 2017, hvilket har fået pessimisterne til at forudse værre ting for det nye år.

”Nogle få high-end flagskibe skabte røre i markedet i 2017. Først og fremmest Apples iPhone X. Til gengæld synes mange forbrugere ikke, at det nye design-fif med aflange skærme næsten uden rammer gør det nødvendigt at udskifte sin gamle smartphone,” forklarer IDC’s research manager Anthony Scarcella.

Mobilfabrikanternes svar på et truende fald i omsætningen kan meget vel blive højere priser for nye smartphone modeller, der kommer i 2018. Apple har vist vejen med iPhone X, der let kan koste 10.000 kroner – og efter al sandsynligvis får Samsungs nye Galaxy S9 også et nøk med prisskruen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dinoerne vender tilbage