Styr et duft orgie fra din mobil

Smartphones afløser pc’en til internet

Det er ikke nogen hemmelighed, at teenagere og andre unge – dem i den såkaldte Generation Z eller Millenials – synes, at mobiltelefonen er det vigtigste i deres liv. Måske lige bortset fra dem selv.

Mere overraskende er det nok, når smartphones nu har overhalet pc’en som primær adgangsvej til internet hos de lidt ældre. Dem, som analytikere kalder Generation X – mennesker født fra 1964 til 1982.

Den del af menneskeheden er ikke opvokset med smartphones – de har jo faktisk kun eksisteret i 10 år. Til gengæld har de oplevet pc’ens fødsel i 1981 og de første spæde internet  forsøg med World Wide Web og hjemmesider.

For fire år siden sagde næsten alle i Generation X, at de brugte en desktop pc eller en laptop til at gå på nettet med (94 pct). Her i 2017 er billedet vendt fuldstændigt. Nu siger 86 pct. af de 35- til 53-årige, at mobiltelefonen er deres foretrukne kanal til internet. Kun 77 pct. siger en pc.

Ud over stigningen på 23 pct. i smartphone anvendelsen viser de nye tal også, at voksne folk går på internet ad flere veje. De nøjes ikke med bare én gadget til online.

Denne trend kan dog endnu ikke ses hos folk over 54 år – Baby Boomerne. De benytter fortsat helst pc’er og laptops til at gå på nettet. Det gør 88 pct. mod 70 pct. en smartphone.

Tallene stammer fra analyse firmaet Global Web Index, der løbende interviewer 68.200 internet brugere i 40 lande verden over….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styr et duft orgie fra din mobil