Skat på SMS i USA

Smarte ure et hit hos ældre

Mens det går sløvt med salget af smartwatches på det danske marked, er de kloge ure virkelig kommet op i omdrejninger i USA.

Analyse firmaet eMarketer spår derfor, at hver 10. amerikaner vil eje et i 2019. Mere præcist 28,7 millioner US-borgere over 18 år eller 11,1 pct. af alle voksne amerikanere.

Apple er den klart største udbyder af smartwatches. I årets tredje kvartal skal Apple alene have solgt 4,2 millioner Watches på verdensplan. Det er 54 pct flere end i samme periode for et år siden, vurderer analyse folkene fra IDC.

Smarte ure købes ikke længere kun af unge sporty typer. Mange ældre kan se fordelene i urenes sundheds-relaterede funktioner.

Det interessante er ikke kun de flotte vækstal. Lige så vigtigt er, at smartwatches tilsyneladende bliver købt af et meget bredere publikum end før. I USA kan man se, at mange ældre borgere køber et smart-ur på grund af dets sundheds-relaterede features.

Moderne smartwatches kan f.eks. måle hjerterytme, bærerens temperatur, puls, stress niveau. EKG og snart også ilt-mængde i blodet og blodsukker niveau. Det er vigtigt for folk, der er kommet i reparations-alderen.

Amerikanske medier har samtidig haft adskillige historier om, at smartwatches har reddet deres første liv – f.eks. via alarm knapper, der automatisk tilkalder hjælp, hvis bæreren får det dårligt eller kommer galt afsted.

Verdens fem største leverandører af wearables i tredje kvartal. (Grafik: IDC)

I det kommende år vil nye features som integreret eSIM øge interessen yderligere for smartwatches, forudser eMarketer. Det betyder, at ur-ejeren ikke længere skal have en mobiltelefon i nærheden for at få deres intelligente ur til at fungere.

Smartwatches er stadig kun en lille del af det totale marked for ”wearables”. Det omfatter også motions-ure, fitness trackere, golf-ure osv. Det domineres af kinesiske Xiaomi, der skal have solgt over 6,9 millioner enheder i månederne juli, august og september.

Apple er til gengæld en sikker nummer ét i smartwatches med Huawei og Samsung på tredjepladsen….

https://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS44500418

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skat på SMS i USA