Moto G6 generation på vej

Smart lille sol sensor fra L’Oreal

Der er jo sikkert nogle, som vil synes, det er alt for dristigt og tidligt at skrive om nye sommer gadgets til sommer og sol – nu, hvor vi kun har oplevet forårets lune en enkelt dag i går. Omvendt må man jo i snusfornuftens ånd meddele, at man altid skal forberede sig i god tid.

L’Oreal kender vi alle for kosmetik, shampoo og hudprodukter, men den franske duft-gigant gør sig også lidt i elektronik og apps, der har relation til udseende, hudpleje og den slags.

UV Sense er det seneste L’Oreal påfund. En lillebitte solsensor, der ikke er større end en fingernegl. Trods sin beskedne størrelse har nyheden store evner med hensyn til at måle solens styrke – eller mere præcist solens UV-stråler.

L’Oreals nye UV-stråle alarm er ikke større end, at den kan placeres på en fingernegl.

De fleste blege nordboere ved jo nok, at man skal være forsigtig med at udsætte sin sarte hud for solens farlige UV stråling. Om ikke andet – så vil DMI snart advare om det i sine vejrudsigter, og de første reklamer fra kosmetik firmaer som L’Oreal advare os om at tage solbeskyttelse på.

Den nye UV Sense gør blot advarslerne mere konkrete. Den kan anbringes overalt – også på en fingernegl – og herfra sende meldinger om solstrålernes magt trådløst til en app, man har liggende på sin smartphone. Den har man jo med overalt – også i sol og regnvejr.

L’Oreal UV Sense har dobbelt klæbende tape på bagsiden. Den kan holde sensoren fast på underlaget, selvom man f.eks. har den på i brusebadet eller en tur i vandet. Dykke med den skal man dog ikke.

L’Oreals nye UV Sense kan køre i 14 dage på sit lillebitte batteri. Derefter skal man placere en ny solsensor på sin hud.

UV Sense klarer sig helt uden batteri. Solmåleren klarer sig i to uger og skal så udskiftes med en ny. I mellemtiden kan den kommunikere trådløst via NFC (Near Field Communication), som mange smartphones har indbygget. Samme teknologi anvendes f.eks. til trådløs betaling som Apple Pay, Android Pay, Samsung Pay osv.

L’Oreals app vil holde et vågent øje med den UV-stråling, man udsætter sig for. Den vil grafisk vise risikoen for solskoldning, hudkræft – og f.eks. advare om, at nu har man ligget længe nok i solen for den dag – eller i hvert fald skal tage en solcreme med høj UV faktor på. Inden brugen kan man indstille i app’en, hvilken hudtype man har osv.

For et år siden præsenterede L’Oreal første generation af sine elektroniske solmålere. Den hed My UV Patch og var meget større end den nye UV Sense. Den er til gengæld så lille og smart, at den godt kunne blive et modehit.

L’Oreal er også gået ind i Augmented Reality ved at købe Modiface, der er specialist i apps til virtuel prøv.på mode, makeup og hårpleje.

Desværre er der lidt modstridende informationer om, hvor og hvornår man vil kunne købe L’Oreal UV Sense. I første omgang hed det sig, at sensoren kun ville blive bygget i et begrænset antal i 2018.

Senere forlød det, at UV Sense udelukkende skulle blive solgt via hudklinikker og dermatologer her i foråret. Ikke i parfumerier, drogerier eller supermarkeder, hvor de fleste ellers kigger efter L’Oreal produkter. L’Oreal skulle dog forberede en storproduktion, der også ville kunne få UV Sense langt ned i pris.

Ud over UV Sense og digital solmåling på huden satser L’Oreal også på moderne teknologi som Augmented Reality til f.eks. rådgivning i makeup og hårpleje.

For nylig købte L’Oreal således firmaet ModiFace, der udvikler virtuelle prøve-på apps og digitale spejle til mode- og

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moto G6 generation på vej