Denne pose er en tænketank

Smart lille boks er stærk sikkerhed

I takt med, at “tingenes internet” spreder sig ud i flere og flere hjem, dukker også problemet op med sikkerheden. Ligesom det var tilfældet med de første pc’er, programpakker og de indledende år på internet tænkte ikke særligt mange på, at denne herlige nye verden måske skulle beskyttes. Man lægger jo trods alt mange private informationer på sin computer og online.

De første grundige tests fra USA tyder på, at fabrikanterne ikke alle har taget sikkerheds-aspektet særligt seriøst. Det gjaldt snarere om at få et smart produkt på markedet så hurtigt som muligt – for at sælge masser af dem.

Og der er skam god grund til bekymring. Hvis man vil have et hypermoderne hjem i dag, er både tv, termostater, køleskabe, video kameraer, alarmer, lamper, låse, computere, mobiler og stemmestyrede højttalere online.

Amerikanske Vektor hævder at have en mulig løsning på problemet. Firmaets runde nyhed ligner mest af alt en lille trådløs højttaler, men gemmer altså på et avanceret tre-i-ét sikkerheds-system.

For det første rummer Vektor Advanced Wi-Fi Network Security Design rummer således en avanceret firewall med kunstig intelligens, der kan holde både hackere og virus ude.

Vektor styres fra en app på mobiltelefonen..

Nyheden kan såmænd også blokere online reklamer og web-tracking, hvor folk og firmaer udefra kan holde øje med, hvad man foretager sig på internet.

Endelig kommer Vektor med en indbygget VPN router, der gør det muligt at udvide sin ”Virtual Private Network” beskyttelse til også at omfatte f.eks. hjemmets tv-apparater.

Vektor reklamerer med, at den nye box kan opdage hackere, virus og malware infektioner flere uger, før traditionelle antivirus programmer og firewalls bliver opdaterede.

Det gør Vector ved at lave en intern model over brugernes normale trafik på netværket og internet. Sker der de mindste ændringer, kan Vector så alarm og tjekke, om variationerne er ok, eller de gemmer på et farligt indhold.

Vektor kan tillige skabe tidsbegrænsede Wi-Fi netværk, som gæster kan bruge, mens de er på besøg. Desuden kan Vektor pakke husets Wi-Fi ind i en VPN-beskyttelse, hvor alle kan surfe helt privat på nettet.

Vektor har endnu  ikke offentliggjort, hvor meget den smarte og alsidige sikringsbox skal koste….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne pose er en tænketank