X power2 til meget video på telefonen

Smart dims får vinen til at smage bedre

Har I ikke også prøvet at være gæst et privat middagsbord og tænke, at den rødvin kunne have været noget bedre, hvis den havde fået lov til at ilte?

Selvfølgelig kan man opleve det samme på en restaurant, men dér kan man trods alt bede tjeneren om at gøre det – og så håbe på, at han eller hun vil dekantere vinen.

Alternativ er selvfølgelig at tage sin egen vin ilter med sig. Problemet er blot, at de fleste af slagsen er lidt store at slæbe rundt på – og det vil se ret provokerende at stille apparaturet op på middagsbordet sammen med alle fade, skåle osv.

Nu kommer så denne lille gadget listende ind: Eparé Pocket Wine Aerator fylder ikke mere end en klassisk proptrækker, og så kan nyheden bruges både til at ilte vinen i en flaske, i et glas eller i en karaffel. Det er jo lidt smart med den alsidighed.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor effektiv nyheden er, men den er bestemt bette nok til, at man kan have den med i jakkelommen eller i en håndtaske.

Ifølge fabrikanten skal Eparé kunne forbedre smagen i det meste vin, man får serveret rundt omkring – både rødvin og hvidvin.

Virkemåden er enkel – se også video:

Et lille rør stikkes ned i vinen, mens selve enheden hviler oven på f.eks. glasset. Tænder man, begynder røret at vibrere, så der tilføjes mere ilt til vinen. På samme måde, som hvis man ældede vinen hurtigere, end vinen selv gør.

Eparé vin ilteren koster under 150 kroner (20 USD), hvilket vel går an som et eksperiment. Det kan jo være, at nyheden er et fund….

 

https://www.youtube.com/watch?v=BRQ99uQ9trU

http://thegadgetflow.com/portfolio/epare-pocket-wine-aerator/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

X power2 til meget video på telefonen