En kalender til begge verdener

Skyd bare på musikken

Man havde jo håbet, at den aldrig blev relevant. Men i disse urolige tider kan denne nye gadget være praktisk på Københavns Nørrebro og Nordvest kvarter eller i andre byområder med bande skyderier. Og i USA – bliver Gigaboom formentlig en bestseller.

Gigaboom er verdens første kuglesikre Bluetooth højttaler.

Forhåbentlig bliver denne særlige evne aldrig aktuel for ejeren, når han eller hun vil spille streamet musik fra sin smartphone eller laptop. Men Gigaboom har også andre ret unikke kvaliteter:

Højttaleren er f.eks. super solid. Den tager ikke skade af at blive tabt på et fortov. Faktisk kan man droppe Gigaboom fra 10 meters højde, hvilket kunne gøre nyheden oplagt til f.eks. byggepladser. Den er naturligvis også vandtæt ned til tre meters vand-dybde.

Gigaboom kan såmænd tåle, at nogen sætter sig på den eller træder hårdt på musikken. Faktisk spiller den trådløse højttaler lystigt videre, selvom nogen lægger 1,8 tons oven på den.

I praksis må det jo betyde, at man kan køre over Gigaboom med de fleste personbiler på markedet. Ikke at man skal gøre det til en sport at prøve i venners lag eller for at imponere naboerne på villavejen. Men det er da godt at vider.

Hvorfor slæbe rundt på sin højttaler i en smart bærepose eller taske. En aluminiums dåse er nok mere praktisk ude i terrænet.

Ellers ligner Gigaboom de fleste andre små Bluetooth højttalere. OK – et solidt bære-håndtag i toppen antyder nok, at den typiske målgruppe nok ikke er at finde i pigeværelset. Måske designet minder lidt om fordums transistorradioer.

Gigaboom rummer en 25 watts forstærker, to aktive bas-enheder på 2,75 tommer, to passive subwoofere på hver  3,6 tommer og en diskant på 1 tomme. Med andre ord kan nyheden spille højere end de fleste andre trådløse højttalere.

Forbindelse til omverdenen sker enten via Bluetooth eller USB- og USB-C stik. Desuden har Gigaboom et gevind på undersiden, så højttaleren kan monteres på stativ eller en tripod.

Gigaboom er den sejeste og mest hårdføre Bluetooth højttaler, jeg har set.

Gigaboom er fremstillet af metal – ikke plastik – og meget praktisk har den solceller integreret. Når man bruger den udendørs – på arbejde, camping, båd eller picnic – kan den stort set holde sig selv kørende på solens gratis stråler.

Batteriet skal i øvrigt garantere en spilletid på imponerende 20 timer pr. opladning. Det store batteri er nok også nødvendig, når man bruger højttalerens indbyggede lommelygte. Den kan give 500 lumen i lysstyrke og kan fungere som blinkende alarm lampe.

Den seje Gigaboom kan i øjeblikket forudbestilles via Kickstarter til priser fra 249 USD – ca. 1.550 kroner. Når den kommer i handelen til januar, bliver prisen 100 USD højere….

7/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kalender til begge verdener