E-bogs-læseren får et varmere lys

Skal selfie-sticks forbydes?

Vi kender alle de strittende mobiltelefoner, der ”svæver” over eller ud for mennesker i flok. Lige nu er der højsæson for ”selfie-sticks”, og et kig forbi turist-attraktionerne vil åbenbare en masse af de ”nøgne træe” med en mobil i den ene ende. Især, når København lige har besøg af et krydstogtskib fyldt med kinesere.

Mange museer, gallerier, sports-arenaer og butikker har forbudt brugen af mobiler på pinde. Risikoen for, at de kommer til at ridse malerier eller vælte dyre ting ned, er alt for stor.

Dertil kommer det rent sundheds-mæssige aspekt. En del af os har prøvet at få sådan en ukontrolleret selfie-stick lige i synet eller banket ind i ryggen, selvom man ikke har bedt om massage.

(Infografik: Statista.com)

Disney er nok den virksomhed, der har været mest konsekvent imod stickene. Allerede tilbage i 2015 blev de bandlyst fra alle Disneys parker. Det skete efter flere uheld med dem, hvor folk f.eks. kom til skade med dem i kørende forlystelser og i trængslen foran populære tegneserie figurer.

Mangen en tåbe har også brugt selfie-sticks ud af åbne vinduer på en bil eller et tog. Hvis de pågældende var heldige, kunne de nøjes med en smadret smartphone, når sticken ramte ind i en modkørende eller et objekt langs veje og jernbane-spor.

Meget kunne tyde på, at voksne er begyndt at indse risikoen ved selfie-sticks. I hvert fald går seks af 10 amerikanere (61 pct) ind for et forbud, viser en ny rundspørge fra analysefirmaet YouGov. Kun ni pct. er helt imod en bandlysning.

Hvad synes I….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

E-bogs-læseren får et varmere lys