Sjov app har en mørk bagside

I de senere uger har FaceApp bølgen ramt Danmark som en tsunami i Østen. Alle taler om det skægge program, der kan få folk til at se ældre ud på brøkdele af et sekund. Titusinder har sikkert downloadet app’en og har den nu liggende på deres smartphone.

Men hvor sjov er FaceApp egentlig, når man tænker sig lidt om? Det russiske softwarehus, Wireless Lab, der står bag programmet, samler nemlig information om alle brugere af app’en.

Med 150 millioner downloads på to måneder er det en enorm mængde data, russerne får skrabet sammen, mens brugerne griner af hinanden, når de ser deres ansigter manipuleret på skærmen.

Tilmed er FaceApp slet ikke ny. Wireless Lab markedsførte nemlig  allerede app’en for to år siden, men uden det store held. I 2017 forsøgte man at sælge app’en på, at den kunne lave sjov makeup på folks ansigter. Lægge øjenskygger på, gøre læber større og mere sexy, flytte ørerne eller ændre øjenfarve på personen på billedet.

Det gad det store publikum ikke dengang. Sikkert fordi mange kinesiske og japanske smartphones er født med den slags filtre. De er en del af mobilers kamera apps. Desuden kunne Snapchat og Instagram meget af det samme.

For to år siden rendte det russiske softwarehus for første gang ind i problemer. App’en kunne nemlig også ændre personers race på billederne. Det skabte så mange kontroverser på det amerikanske marked og i de sociale medier, at Wireless Lab fjernede funktionen og kort efter trak hele app’en tilbage.

Nu er FaceApp tilbage. I dag sælger Wireless Lab app’en på, at den kan gøre folk ældre – altså på billeder. Lidt ligesom de computere, som man ser på kriminalfilm på tv. Her bruges de bare til f.eks. at give et billede af, hvordan et kidnappet eller forsvundet barn mon ser ud nogle år senere.

Det synes folk er vældig sjovt – og FaceApp er indtil videre ikke rendt ind i protester som for to år siden. Problemerne kommer fra en anden kant, der faktisk er mere alvorlig.

Som nævnt samler FaceApp en masse informationer sammen  om hver bruger og ejeren af ansigterne, der bliver manipuleret. Hvor de data forsvinder hen, kan man kun spekulere på.

I en tid, hvor mennesker og myndigheder er blevet meget mere opmærksomme på muligt data-misbrug, kan det vel ende med et decideret forbud mod FaceApp.

Tænk f.eks. på al balladen med Facebook og Cambridge Analytica skandalen, der har givet verdens største sociale medie er udpræget problem med troværdigheden. Eller på russisk online indblanding i amerikanske præsident-valg – eller beskyldninger om, at Kina spionerer i vesten ved hjælp af Huaweis telefoner og tele-netværk.

Nye afsløringer af FaceApps mere ukendte evner giver al mulig grund til bekymring:

De ansigter, som programmet tager billeder af, bliver f.eks. sendt til FaceApps egne servere. De står formentlig i Rusland og rummer også fotos fra de 150 millioner andre mennesker. Manipulering af billeder foregår heller ikke lokalt på folks smartphone, som mange tror, men centralt via internet i FaceApps egen database

Men amerikanske tech-medier har fundet endnu mere: Når man downloader FaceApp, giver man programmet adgang til at registrere de andre ting, man bruger sin telefon til. Hvilke apps man bruger, hvilke web-sites man besøger osv. Det sker ved hjælp af såkaldte ”web beacons”, som FaceApp planter på den mobil, programmet er installeret på.

Hvis man ikke passer på, kan man også komme til at give FaceApp lov til ubegrænset at nuppe alt, hvad man har liggende på sin mobil. Eller som det står i FaceApps bruger-betingelser, som de færreste nok læser under download:

”You grant FaceApp a perpetual, irrevocable, nonexclusive, royalty-free, worldwide, fully-paid, transferable sub-licensable license to use, reproduce, modify, adapt, publish, translate, create derivative works from, distribute, publicly perform and display your User Content and any name, username or likeness provided in connection with your User Content in all media formats and channels now known or later developed, without compensation to you.”

Hallo. Senest på dette tidspunkt burde alarm-klokkerne ringe selv hos dem, der ikke bekymrer sig om, hvad der kan ske på internet.

Indtil videre er der ikke dukket beviser op på, at FaceApps indsamlede informationer bliver misbrugt – eller at f.eks. den russiske regering har en bagdør til programmet.

På den anden side er det rent teoretisk også mere sikkert at lade sine fotos manipulere end på ens mobiltelefon selv. Den yder ikke nogen nævneværdig beskyttelse, mens billed-koder i en databasew som FaceApps kan gøres skjult og usynlig, så den er meget svær at kopiere.

FaceApp hævder, at kun uploadede fotos bliver lagt i firmaets database. ”De fleste billeder bliver slettet fra vore servere senest 48 timer, efter at de er uploadet”, lover softwarehusets topchef Yaroslav Goncharov.

Men kan man stole på det? Facebook har også flere gange erklæret, at det sociale medies private informationer ikke bliver misbrugt og solgt til eksterne købere. Senere har virkeligheden vist sig at være noget andet.

Selvom der ikke foreligger noget bevis på, at FaceApp misbruger sine 150 millioner brugeres data, må situationen give anledning til, at vi måske skal tænke os lidt mere om.

FaceApps brugerregler minder nemlig meget om dem, som populære sociale medier a la Facebook, Twitter eller Instagram også har. De siger f.eks, at de har retten til det indhold, man uploader til dem.

Sådan en historie kan vel give en del mennesker grå hår på hovedet og et forvrænget ansigt – præcist, hvad FaceApp er så god til….