Der findes kun to af denne klassiker

SimCam er det kloge baby kamera

Det er et 24 timers job at tage sig af små børn. Især, hvis man hører til de forældre, der helst vil holde et øje på efterkommerne hele tiden. Derfor prøver flere og flere forældre at hente hjælp fra elektronik og gadges.

For bare nogle få år siden var det tilstrækkeligt at sætte en mikrofon i barneværelset, så man kunne lytte med, hvad der skete. Når der var tavshed, sov poderne sandsynligvis.

I mellemtiden er videokameraer og trådløse forbindelser blevet så billige, at de har overtaget bevogtningen. Forældrene kan så følge et billede på en skærm i stuen eller på deres smartphone, tablet og pc.

Dette lille overvågnings-kamera indeholder kunstig intelligens til at holde øje med, hvad der sker i barneværelset. (Foto: SimCam)

Næste trin bliver at tage kunstig intelligens i anvendelse. Det gør det nye SimCam Baby system der praler af at være den klogeste og smarteste baby monitor på markedet.

I stedet for at være et dumt kamera, der peger mod babyens seng eller kravlegård, kan SimCam arbejde døgnet rundt med infrarøde stråler om natten og ”geo-fencing”. Sidstnævnte betyder, at forældrene modtager en alarm, når barnet forsøger at bryde ud fra bestemt definerede områder af et lokale.

Den handy nyhed vil sågar opdage, når babyen har vendt sig i sin seng og har hovedet liggende nedad. Straks lyder en advarsel hos forældrene, så den lille ikke bliver kvalt i puden.

Selvfølgelig ser SimCam også, når baby vågner og begynder at græde. Så slår kameraet både alarm til de gamle og begynder at spille beroligende musik, indtil barnet er faldet i søvn igen.

Da Instagram og Facebook er vigtige i babyens opvækst – eller er det, fordi forældrene er så stolte af deres afkom – kan SimCams kunstige intelligens opdage, når barnet smiler. Straks tages et godt billede af det glade ansigt, som far og mor kan lægge op til alles beskuelse i de sociale medier.

Endelig er SimCam indrettet, så kameraet lærer af sine erfaringer. Det gælder både den måde, babyen opfører sig på – og de omgivelser, den lille befinder sig i. Således måler nyheden løbende temperatur og fugtighed i børneværelset og slår alarm, hvis værdierne afviger fra det normale.

SimCam Baby ligger i øjeblikket til finansiering hos iværksætter portalen Kickstarter. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar til favørprisen 79 USD eller ca. 540 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: SimCam)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der findes kun to af denne klassiker