IKEA demokratiserer lyden

Sikker børne-mode i USA

Man tror lidt, at det er løgn – men det er desværre virkelighed i USA, hvor forældre til skolebørn har travlt med at finde forskellige beskyttelses-midler til deres poder i forbindelse med det nye skoleårs begyndelse.

Ikke fordi de er bange for, at deres døtre og sønner avler børn. Men fordi de er bange for, at børn og teenagere bliver dræbt.

Skuddramaerne på og ved skoler og universiteter er desværre blevet en ofte set foreteelse i guds eget land, hvor det jo også er let at komme til skydevåben. 400 millioner pistoler, geværer, revolvere og rifler ligger ude i de amerikanske hjem.

Derfor er det næppe mærkeligt, at en ny rygsæk er blevet en eftertragtet gadget i USA i disse uger omkring skolestart. Rygsækken er nemlig skudsikker og fremstilles i et andet land, hvor skyderier også hører til dagens orde – Israel.

Masada Armour fortæller, at man har modtaget hundreder af bestillinger fra bekymrede amerikanske forældre efter det seneste skyderi på Parkland School i Florida. Den 14. februar dræbte en mand 17 elever og lærere.

Masada er egentlig specialist i at bygge skudsikre veste og hjelme til militær og politi. De nye ”bullet proof” rygsække er dog de nye bestsellere, selvom de koster mellem 500 og 700 USD stykket. Det er 3.250 og 4.600 kroner.

Israelerne bygger rygsækken i to modeller: Den lille vejer tre kilo og kan beskytte mod pistolskud op til kaliber ni millimeter. Den store klarer både pistoler, revolvere og riffelskud fra f.eks. AR15, M-16 og Kalashnikov angrebsvåben.

Masada oplyser, at man nok skal være teenager eller universitets-studerende for at kunne bruge de nuværende to rygsække. De er for tunge til mindre skolebørn.

Israelerne er derfor i gang med at udvikle en lettere model, der passer til børn i folkeskolen eller børnehave-klasserne.

Det er uhyggeligt at tænke på, at skudsikre veste og rygsække kan blive en helt normal del af beklædningen for amerikanske skolebørn og studerende. Ved siden af t-shirts, jeans, sneakers og en smartphone.

Omvendt er faktum, at USA har langt flere dræbte ved skud-episoder at beklage end noget andet vestligt og civiliseret land….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=12&v=3EXs6AgUsIU

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA demokratiserer lyden