Danskerne ser mindre tv om sommeren

Sharp elegance til lavpris

Årets helt stuuuuure nummer i smartphones er, at de tykke rammer om billedet forsvinder – og at skærmene nu fylder næsten hele forsiden af mobilen.

Rent teknisk taler man om et display/body ratio. Altså hvor stor en procentdel af mobilens front skærmen udgør. 75 pct. har været almindelig, men i de nyeste smartphones nærmer tallet sig de 90.

Hos Sharp i Japan sidder man nok og ryster lidt på hovedet over konkurrenternes iver efter at fylde hele mobilens forside med et billede.

Sharps nye Aquos S2 sælges i første omgang kun i Kina – til attraktive priser.

Samsung gør det, LG, Huawei og Apple helt sikkert også med den kommende iPhone 8. Men Sharp har bare gjort det i årevis. Faktisk har Sharp netop lanceret sin smartphone model nummer 29, hvor displayet er (næsten) hele fronten på en mobil.

Uheldigvis for Sharp – og for os andre – er imidlertid, at firmaets elegante Aquos smartphones aldrig er blevet en succes uden for Japan. Kina og nogle få andre markeder. I Tyskland har man kunnet købe Sharp mobilerne, men ikke i Danmark.

Det ændrer den nye Sharp Aquos S2 nok ikke meget på, selvom den uden tvivl ville tiltale en masse design-bevidste danskere. Til gengæld kan Samsung og co. ånde op. De har en stærk konkurrent mindre at holde øje med på vores breddegrader.

Aquos S2 er udstyret med et lysfølsomt dobbelt kamera på ryggen. Telefonen måler 142 x 72 x 7,9 mm og vejer 140 gram.

Sharp bruger sin egen Free Form Display teknologi på nye S2, og den sikrer, at skærmen fylder 87,5 pct. Det er rekord for mobiltelefoner og nås ellers kun af den nye – og meget omtalte – Essential Phone fra USA.  Samsungs seneste Galaxy S8 når en ratio på 84 pct.

Essential er udviklet af Androids opfinder Andy Rubin, der i øjeblikket har store problemer med at få sin smukke nyhed realiseret, så folk faktisk kan købe nyheden. Ikke kun se den på billeder.

Produktionen har Sharp til gengæld ingen problemer med. Firmaet har jo gennem årene fremstiller millioner af tv, kopimaskiner, smartphones – og ikke mindst displays til andre.

Her er Sharp Aquos S2 sammenlignet med den amerikanske Essential Phone, som den kan minde om i det ydre design.

Free Form betyder, at Sharps skærme kan designes meget forskelligt. I den nye Aquos S2 ser man det f.eks. i toppen, hvor Sharp har lavet en lille udskæring til front kameraet. Andre ville lægge selfie skyderen i ramme, men Sharp skærer skærmen, så den spiller på tre sider af kameraet Smart.

Rent ydelsesmæssigt hører Aquos S2 vel nærmest til den øvre middelklasse. Processoren er f.eks. ”kun” en Snapdragon 630 – og ikke 835 chippen som på andre toptelefoner. Skærmen er på 5,5 tommer og viser grafik i aflang 2.048 gange 1.080 punkter. Batteriet er på 3.020 mAh.

Sharp har placeret et dobbelt kamera på ryggen af sin nye telefon –  med 12 og 8 megapixel sensorer  og lysfølsomme objektiver på f/1.7. Hver pixel i kameraerne er 1,4 um stor, hvilket sikrer bedre optagelser under dårlige lysforhold. Selfie-skyderen på fronten er på 8 megapixel med en flot f/2.0 lysfølsomhed.

Prisen er til gengæld rigtig fascinerende – hvis man da befinder sig i Kina, hvor Sharp udsender Aquos 2 som det første land. Den billigste version med 4 GB RAM og 64 GB lager sælges her for bare 2.400 kroner.

Telefonen fås også i en Premium udgave med hurtigere Snapdragon 660 processor, 6 GB RAM og 128 GB lager….

 

https://www.youtube.com/watch?v=BJAYGhFnF_Y

http://www.ubergizmo.com/2017/08/sharp-another-bezel-less-smartphone/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskerne ser mindre tv om sommeren