Vi købte 380 mio. mobiler i første kvartal

Shanpo er en “dyrebar” højttaler

Medmindre man er fanatisk tilhænger af World Wildlife Foundation og selv lyden skal være helt igennem naturlig, må denne sjove nye trådløse højttaler være oplagt til børneværelset.

For selvfølgelig skal familiens mindre også have en moderne Bluetooth højttaler. En smartphone har mange af dem jo allerede – og Shanpos Stereo Puzzle kan sørge for, at musikken lyder meget højere.

Den nye højttaler fungerer lidt som et LEGO byggesæt. Man kan nemlig på få minutter forandre deres udseende – fra en almindelig firkantet boks til en panda, en pingvin eller en elefant. Så har man lige pludselig en meget personlig lydgiver, som ikke alle naboer eller klassekammerater har magen til.

Shanpo Stereo Puzzle er lavet af træ og er vandtæt. Man skal nok ikke tage den med i bad og spiller ”Water Music”, men skulle der ryge nogle plask eller en halv liter cola hen over højttaleren, spiller den lystigt videre.

Højttaleren er forsynet med gummi dupper på alle sider, så den ikke skrammer. Indendørs sidder en fuldtone enhed, en lille forstærker og Bluetooth 4.0 til trådløs overførsel af musik og tale fra f.eks. smartphone eller en tablet.

Alternativt kan man også forbinde Stereo Puzzle med ledning og et 3,5 mm bajonet stik til eksterne lydkilder som f.eks. et stereo anlæg eller en MP3 musik afspiller.

Hele højttaleren kommer som byggesæt, der let kan samles uden brug af loddekolbe. En lille skruetrækker vil dog være god at have.

Den skægge Shanpo forvandlings-kunstner af en trådløs højttaler kan i øjeblikket forudbestilles til priser fra 49 USD – ca. 330 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi købte 380 mio. mobiler i første kvartal