Gamer-mobil på vej fra Nokia

Ser I også net-tv i syv timer om dagen?

I de seneste par år er det blevet helt almindeligt at købe ”smart tv”, der kan bruges til at se indhold fra internet på. Og hvis man ikke lige ofrer penge på et nyt tv, anskaffer man sig diverse tv-bokse, der gør ens fjernsyn moderne og smart.

Online video som f.eks. fra Netflix, TV2 Play, DR.dk, Dplay, HBO, Cmore, Viaplay, YouSee, Amazon eller YouTube optager en større del af vores liv – og vores bredbånds-forbindelser.

Hvor meget viser en ny amerikansk analyse fra comScore. Den afslører, at husets ”streamere” i dag bruger dobbelt så mange data end pc’er, Macs og laptop på nettet. Spil-konsoller triller ind på tredjepladsen.

Man kan selvfølgelig ikke oversætte comScores amerikanske tal direkte til danske forhold. Forskellene mellem de to lande er for store. I USA er Amazons Fire tv-kanaler, Netflix eller Googles Chromecast langt mere udbredte end herhjemme.

(Infografik: Statista.com)

Omvendt kan man sagtens bruge udviklingen i USA fra april 2017 til april 2018 som et fingerpeg om, hvad der også sker i de danske bredbånds-net.  Mens computerne står stille i data-forbrug på nettet, er streaming bokse næsten fordoblet. De er klart den største bredbånds-kværner af alle.

Ifølge comScore har 80 pct. af alle amerikanske husholdninger med Wi-Fi mindst én enhed, der streamer. Det kan f.eks. være en mobiltelefon, der henter musik fra Spotify eller videoer fra YouTube via hjemmets trådløse netværk.

I april i år kiggede en amerikansk husholdning typisk i 54 timer streamet  video og film. Det er 4,4 timer mere end for bare et år siden. Det svarer til 7,5 timer om dagen!

Når comScore måler forbruget, drejer det sig om video indhold fra uafhængige online kanaler. Det vil f.eks. sige Netflix, HBO, Hulu, Google, YouTube eller Amazon – ikke fra teleselskaber eller tv-stationer. Rent teknisk kaldes den form for video for OTT – ”Over The Top.” Også Facebooks og Twitters nye tv- og video-services hører til den kategori….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gamer-mobil på vej fra Nokia