SoundLink Micro tåler meget

Send den sidste Jedi pr. brev

Mens det danske postvæsen slikker sår, fyrer folk i tusindvis og sørger for en stadig dårligere service, så breve og pakker tager ugevis for at nå fem kilometer i luftlinie fra afsender til modtager, er kollegerne på den anden side af Nordsøen helt anderledes kreative.

Royal Mail har netop præsenteret et sæt frimærker, der passer til den næste stjernekrigs film ”Star Wars: The Last Jedi”. De er så flotte, at man får lyst til at skrive ”rigtige” breve og postkort på papir til andre Star Wars fans eller til venligt sindede aliens ude i universet.

Den nye ”Star Wars Stamp Collection 2017” består af otte frimærker, der kan købes enkeltvis eller som en blok med alle otte sat sammen. Desuden fås frimærkerne i en Star Wars Presentation Pack, som førstedags kuvert med stempel, i en flot ramme, som BB8 Display sæt, BB8 medalje og som R2-D2 mønt. Udvalget er stort.

Som ved tidligere samarbejder mellem Disney/LucasFilm og Royal Mail viser frimærker portrætter af fremtrædende figurer i den nye Star Wars film. Desuden sidder den britiske dronning i hvid profil på hvert af dem. Man skal jo kunne se, at posten kommer fra England og ikke fra et rumskib på rejse mellem planeterne.

De otte frimærker viser figurerne Chewbacca, Porg, BB8, R2-D2, Maz Kanata, C-3PO, K-2SO og Supreme Leader Snoke. Sidstnævnte er repræsentant for den mørke side. Desuden skal frimærkerne rumme nogle detaljer, som man kun kan se, hvis man lægger dem under ultraviolet lys.

De skægge Star Wars frimærker udsendes officielt den 12. oktober, men man kan allerede nu forudbestille dem på Royal Mails hjemmeside eller hos World Online Philatelic Agency. Priserne ligger på mellem 6,50 og 40 GBP pr. sæt. Det er ca. 54 til 330 kroner.

Filmen til frimærkerne – eller er det omvendt – har premiere i danske biografer den 14. december. Måske man skulle begynde at samle på frimærker og mønter igen inden da….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SoundLink Micro tåler meget