Gadgets, trends og livsstil
  • Analyser
  • Gadgets og ure
  • Internet
  • Livsstil
  • Mobiler
  • Teknologi
  • Test

Gadgets, trends og livsstil

  • Analyser
  • Gadgets og ure
  • Internet
  • Livsstil
  • Mobiler
  • Teknologi
  • Test
Gadgets og ureLivsstilTeknologi

Seat viser fremtidens auto lyd

written by Leif Bomberg 16. september 2018

Når man kører med hele familien i bil, eller deler limousinen med kolleger til og fra arbejde, kan det være svært at gøre alle tilpas med musikken, der stråler fra køretøjets stereoanlæg. Nogle vil helst høre rock musik, andre klassiske, en tredje måske danskpop, mens den fjerde har det bedst med at lytte til en podcast eller en lydbog.

Løsningen kan selvfølgelig være, at hver person har sin egen smartphone og hovedtelefoner til. Det har bare den ulempe, at man slet ikke kan høre, hvad de andre i bilen siger.

Sammen med den store spanske bilfabrikant Seat eksperimenterer israelske Noveto nu med en spændende teknologi, der ved hjælp af laserstråler sender lyden og musikken til den person, som gerne vil høre den. Det kan f.eks. være børnene på bagsædet, der keder sig, mens forældrene på forsæderne hellere vil sidde i ro og chaufføren vil høre navigationens beskeder om, hvor han eller hun skal dreje af osv.

Novetos teknologi kan målrette lyden til hver enkelt person i bilen. De øvrige passagerer kan ikke høre med.

Noveto kalder sin nye teknologi for My Virtual Headphones. Bemærk ordet ”virtuel”, for passagererne behøver ikke fysisk at tage hovedtelefoner på. De sidder i deres egen lille ”boble”, som lyden sendes til via meget målrettede højttalere i loftet af bilen.

De ufarlige laserstråler bruger Noveto til at tjekke, hvor modtageren præcist sidder i kabinen. Den er så præcis, at den kan flytte lyden, når personen vender hovedet. Musikken vil hele tiden ramme præcist på lytterens to ører – eller kun det ene, hvis man ønsker det.

Det hele styres af en avanceret Digital Sound Processor (DSP), der kan indbygges i bilens stereo anlæg. Den arbejder fuldstændig trådløst. Ifølge israelerne skal kvaliteten være Hi-Fi, og chaufføren vil kunne styre lyden til hver enkelt via en app og bilens touch skærm i instrument brædtet.

Seas lille Arona SUV er årets bil i Danmark.

Seat og Noveto ventes at præsentere My Virtual Headphones på bil-udstillinger verden over næste år. Hvornår systemet kan købes som udstyr til Seat personbiler, vil de to virksomheder ikke afsløre på nuværende tidspunkt.

Helt ny er teknologien i øvrigt ikke. Amerikaneren Richard Haberkern har vist den tidligere under navnet Soundlazer, og Harman har samarbejdet med koreanske Kia og Hyundai om noget lignende. Noveto er imidlertid først med at lade lasere følge modtagerens hoved helt præcis og samtidig kunne levere lyd af høj kvalitet.

Samarbejdet med Noveto er det første af otte projekter, der kommer ud fra Seats nye Explora laboratorium i Tel Aviv. Explora skal forske i fremtidens biltransport og samarbejde med kreative israelske tech-firmaer og start-ups….

 

Seat viser fremtidens auto lyd was last modified: september 16th, 2018 by Leif Bomberg
lydanlæg i bilenmy virtual headphonesnovetoseat
0 comment
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
Leif Bomberg

Leif Bomberg skriver også på andre blogs som www.trendsandtravel.dk, elektronista.dk og hans egen meget læste profil på Facebook.

previous post
iPhone og OnePlus rent trådløse
next post
Trådløs oplader, du kan tage med

Leave a Comment Cancel Reply

Populære artikler

  • Så dyre bliver Samsungs nye S10’ere

  • Frække ting er populære online

  • Ny foto app hjælper med slankekuren

  • Yamaha sound bar har Alexa og lav pris

  • Ny gadget holder rumpen ren

  • Ford viser den smarte dobbeltseng

  • Smart lille boks er stærk sikkerhed

RSS Følg også med på Trendsandtravel.dk

  • Tyskere vil flyve på kunstigt benzin
  • Brexit dræber flyselskab
  • Rift om at købe Spies’ flyselskab
  • Booking portaler skal være mere åbne
  • Store vovser kan flyve

Back To Top