Libratone får stemmestyring

Se mere tv og video på ”fjæset”

For et år siden fik Facebook stor omtale, da verdens største sociale medie lancerede Facebook Watch. En ny video-platform, der betragtes som Facebooks direkte udfordrer til Googles YouTube.

Kun amerikanerne har siden da kunnet se Facebook Watch. Det gør 50 millioner i mindst ét minut hver måned – og siden nytår har Watch fået 14 gange flere seere.

Mark Zuckerberg og co. Mener derfor, at tiden nu er moden til at Waltch skal rulles ud i resten af verden – inklusive i Danmark. Det vil ske i løbet af de kommende dage og uger.

 

Facebook har bl.a. brugt de seneste 12 måneder til at skaffe masser af indhold til Watch. Både videoer, shows, sport og nyhedsprogrammer fra tv. I en speciel afdeling af Watch kan man i dag se ”breaking news” fra både CNN, ABC og Fox.

I samme nyheds-sektion kan man også finde shows som Bloombergs ”At What Cost”, interview programmet ”Profile” fra BuzzFeed News eller ”NowThisMorning” fra NowThis.

Det ser ud, som om Watch udelukkende kan ses, hvis man bruger Facebook på sin mobiltelefon eller tablet. Watch er nemlig en del af Facebook app’en til Apple iOS og Android.

Watch er Facebooks udfordring til Googles YouTube.

Man finder Facebook Watch via en særlig Watch ikon, der er placeret i app’ens genvejs-bjælke eller via ”Mere” bookmark mærket.

Her sidder også en smart Watchlist, hvor brugerne kan se en oversigt over de seneste videoer fra de Facebook sider, de følger i det sociale medie.

Watchlist kan skræddersys efter brugerens lyst og behov. Man kan tilføje nye Facebook Pages eller fjerne dem, man ikke gider se mere. Desuden kan man gemme videoer, som man gerne vil kigge på på et senere tidspunkt.

Watch gør det muligt, at flere Facebook brugere kan være fælles om at se den samme video eller det samme show.

Ud over på iPhone/iPad og Android telefoner og tablets vil Facebook Watch også blive tilgængelig via Apple TV, Samsung Smart TV, Xbox One, Amazon Fire TV, Android TV og Oculus TV.

Nu vil YouTube have penge
Ganske interessant kommer Facebook Watch næsten samtidig med, at YouTube i dag har indført betaling på det danske marked. Fra i dag kan man betale sig fra at slippe for reklamer og lytte til musikken i baggrunden på ens smartphone.

YouTube udskiller musik-afspilningen i den nye app YouTube Music, der bliver en direkte konkurrent til Apple Music og Spotify. Musik-udvalget svarer også til rivalernes, men YouTube Music indeholder tillige et stort antal musik-videoer.

YouTube vil naturligvis udfordre de hurtigt voksende Spotify og Apple streaming tjenester. Google har dog samtidig en idé om at gøre den ”gamle” Google Play Music tjeneste meget mere visuelt orienteret end i dag.

YouTube har udskilt sin musikdel i en separat app. Den skal man betale for, hvis man vil slippe for reklamer og have adgang til hele musik biblioteket. Præcist som man skal på Spotify eller Apple Music.

Sammen med YouTube Music lancerer YouTube også i dag et nyt Premium abonnement. Det omfatter alt fra YouTube Music plus reklamefrie videoer på YouTube og adgang til indhold, der er produceret specielt til betalende kunder.

De danske priser for YouTube Music bliver 99 kroner om måneden for en enkelt bruger eller 149 kroner for en familie med maksimalt seks medlemmer. YouTube Music findes også i en gratis udgave med reklamer mellem numrene og et begrænset sæt funktioner.

YouTube Premium koster 119 kroner for en enkelt person eller 179 kroner for en familie….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Libratone får stemmestyring