Den sidste Jedi kan også vise klokken

Schweiz konkurrerer bedst i verden

Selvom vores statsminister forleden understregede i Folketingets åbnings-tale, at det går rigtig rigtig godt i Danmark, har det ikke hjulpet på vores lands konkurrence-evne ude i verden.

Her ligger Danmark fortsat på en global 12. plads og har ikke flyttet sig fra 2016. Det viser det seneste nye ”Global Competitiveness Index 2017-2018”, som World Economic Forum har udsendt.

Rapporten har gennemgået vigtige faktorer som f.eks. økonomi, politik og produktivitet i 187 lande verden over.

Schweiz indtager ligesom sidste år den globale førsteplads, mens USA har overhalet Singapore og nu har overtaget andenpladsen.

Både Sverige, Finland og Norge ligger bedre end Danmark i konkurrence-evne. De to førstnævnte lande ligger lunt i den globale Top-10, mens Norge sidder på 11. pladsen lige foran Danmark.

Ifølge rapporten er Europa igen på rette kurs efter finanskrisen for nogle år siden. Væksten ventes at blive på 1,9 pct. i år,  hvilket bl.a. illustreres af, at Vesteuropa har seks lande med blandt de 10 bedste ”performende” i verden.

I den helt anden ende af skalaen kommer otte af verdens økonomisk set værste lande fra Afrika. Borgerkrigs-ramte Yemen ligger ikke uventet helt i bund med Mozambique og Chad lige over sig….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sidste Jedi kan også vise klokken