Facebook skærper ejerskab

Samsungs ure bliver mere aktive

Der findes næppe nogen mere åben hemmelighed på internet end, at Samsung var på vej med et nyt smartwatch. Ikke engang et halvt år efter det første Galaxy Watch Active kommer nu Active2.

Samsung havde sikkert planer om at præsentere det nye ur i morgen, hvor den sydkoreanske gigant har verdens-premiere på sin nye Galaxy Note 10 telefon. Faren for, at Active2 ville forsvinde helt i opmærksomheden omkring den nye topmobil, var imidlertid så stor, at Samsung flyttede uret to dage frem.

Derfor dukkede nyheden om Galaxy Active2 allerede op mandag aften, selvom nyheden i sig selv ikke er så stor. Leifshows afslørede f.eks. næsten alle detaljer i det nye ur for et par uger siden.

Samsung bruger sit eget Tizen styresystem på sit nye ur. Det er heldigvis kompatibelt med både Android og Apples iOS.

Anyway. Nu er Active2 helt officiel. Vi får et nyt sports-orienteret smartwatch, der prismæssigt placerer sig mellem Samsungs to nuværende ure. Måske er Active2 ligefrem Samsungs hidtil stærkeste udfordrer til Apple Watch. I hvert fald, når det gælder det store publikum, der bruger deres smartwatch til motion, fitness og sport.

Den mest iøjnefaldende nyhed er, at Active2 har fået en digital ring omkring det runde display. Kronen eller ”bezel” hedder den også. Samsung har tidligere vist kroner, som kunne bevæges ligesom på klassiske sportsure. Nu bliver den afløst af en berørings-følsom variant, der sidder fast.

Når Galaxy Watch Active2 kommer i handelen tidligt på efteråret, skal den nye krone nok give anledning til mange diskussioner. Umiddelbart – uden at have prøvet den – ser touch-ideen dog ud til at være god. Vi bruger jo touch meget i forvejen – på vores smartphones og smartwatches.

Samsungs nye Galaxy Watch Active2 kan blive en grim konkurrent til Apple Watch, når det gælder motion, fitness og sport.

Active2 kommer i to størrelser – 40 og 44 mm – og man kan vælge mellem en urkasse i tre forskellige farver. Priserne går fra 3.599 kroner for en 44 mm variant i rustfrit stål – til 3.799 kroner for samme udgave med 4G telefon i. Sidstnævnte gør det muligt at bruge uret uden at have en mobiltelefon i nærheden.

Det nye smarte ur kører med Samsungs egen Exynos 9110 processor og Tizen styresystem. De lever dog ikke deres eget liv, men sørger for kompatibilitet med både apps til Android og Apples iOS.

Indenbords sidder også 1,5 GB RAM og 4GB lager. Skærmen er af AMOLED typen og måler 1,4 tommer i diameter. Batteriet har på 247 eller 350 mAh med mulighed for trådløs opladning. 4G funktionen forbindes via et eSIM kort.

Det nye ur kan oplades trådløst – f.eks. fra en Samsung smartphone. Det sparer, at man slæber rundt på flere opladere ad gangen..

Samsung har benyttet lejligheden til også at forbedre den indbyggede sensorer og software, selvom de bestemt ikke var ringe på den første udgave af Galaxy Watch Active.

Uret har således fået sin egen integrerede løbetræner, bedre søvn-måling og flere trænings-former og sportsarter, det kan arbejde med. Via et tæt samarbejde med Spotify og livsstils-modemærket Under Armour er der kommet mange nye features til motion og velvære.

Uret kan nu holde styr op på 39 forskellige typer træning, hvoraf de syv registreres automatisk. Det kan f.eks. være gang, løb, cykling, svømning, roning, cross træning og fitness.

Galaxy Watch Active2 fås i to forskellige størrelser og 12 forskellige “styles.”

Måske relevant for en masse mennesker er, at det nye Samsung ur kan måle og give et overblik over bærerens stress-niveau. Det sker via Samsungs egen sundheds-platform Health. Det gælder også metoder til at analysere og forbedre sin daglige søvn-rytme.

Og fint for folk, der rejser meget i udlandet: Uret kan således oversætte tale og tekst fra 16 forskellige sprog. Det foregår lynhurtigt i real tid, men forudsætter at man har en Wi-Fi forbindelse eller 4G som en mobiltelefon.

Endelig ser det ud, som om Samsung vil bruge Active2 til at gøre sin digitale Bixby assistent mere populær. Den har ellers længe stået i skyggen af Apple Siri, Google Assistant og Amazon Alexa.

Ifølge Samsung kan Bixby bl.as. bruges til at starte en trænings-øvelse og tjekke vejr-udsigten, inden man løber udendørs til motion og sport. Bixby giver samtidig adgang til SmartThings teknologien, der giver mulighed for at fjernstyre f.eks. tv, køleskabe, alarmer og vaskemaskiner fra sit smart-ur….

Samsung har forbedret både sensorer og apps på det nye ur. Nu skal det bl.a. være nemmere at forstå målinger på hjerterytme og søvn.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook skærper ejerskab