Hvem arbejder mest i verden?

Samsung tidligt ude med ny super mobil

Da Samsung lancerede sidste års topmodel – Galaxy Note 8 – skete det i slutningen af august. Den store telefon kunne derefter købes i butikkerne en måned senere.

I år vil Samsung være tidligere ude med efterfølgeren Galaxy Note 9. Den får officiel verdenspremiere den 9. august i New York. Forretninger og teleselskaber vil så have den på hylderne omkring den 25. august.

Den fremskudte lancering skyldes først og fremmest, at Samsung ikke vil slås side og side med Apples tre nye iPhone X modeller, der ventes lanceret medio september.

Selvom man hedder Samsung og er verdens største elektronik-fabrikant, vil sydkoreanerne stå i tabernes rolle, hvis de skal slås næse ved næse med Apple om mediernes og publikums opmærksomhed. Ved at præsentere en måned før Apple er der langt bedre chance for at få overskrifter og interesserede købere.

Tilsyneladende ændrer Samsung kun noget af indmaden på den nye Note 9. I det ydre vil det være meget svært at se forskel på den nye model og den nuværende Galaxy Note 8.

Det dobbelte kamera på den nye Galaxy Note 9 vil blive forbedret i forhold til Samsungs i øjeblikket bedste mobil – Galaxy S9+.

Skærmen vil f.eks. være den samme store 6,3 tommers Super AMOED type med 2.960 gange 1.440 punkter. Note 9 vil også have en fingeraftryks skanner på bagsiden og en Iris scanner på fronten, der identificerer brugeren på hans eller hendes øjne.

Ny vil til gengæld være Snapdragon 845 processoren. Sidste var det en 835 chip, men Samsung er nødt til at diske op med den stærkere 845’er, for den bruger næsten alle konkurrenter også til deres flagskibe. Sandsynligvis vil Note 9 også blive tilbudt med Samsungs egen Exynos 9810 processor i en række markeder – f.eks. i Danmark.

Sydkoreanske erhvervsaviser skriver, at Note 9 udstyres med et dobbelt kamera på ryggen, der skal indeholde en del forbedringer i forhold til Samsungs i øjeblikket bedste på Galaxy S9+ telefonen. Det lyder rigtigt, og medierne på Samsungs hjemmebane plejer at være ganske velorienterede.

Ny bliver også anden generation af Samsungs Bixby personlige assistent. Bixby 2.0 skal kunne bruges til langt flere praktiske opgaver, hvilket også er nødvendigt, hvis ”han” skal kunne konkurrere med Apples Siri, Googles Assistant eller Amazons Alexa.

Prismæssigt vil Samsung forsøge at holde sig under iPhone X. Det forventes, at Galaxy Note 9 vil kunne købes fra 930 USD, hvor Apples flagskib koster fra 999….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem arbejder mest i verden?