Uret kører 120 timer på GPS

Samsung nummer 1 i april

Til manges overraskelse placerede Apples hidtil dyreste smartphone også verdens mest solgte model i årets første tre måneder. Den kostbare iPhone X solgte bedre end både Samsungs, Huaweis eller Nokia nye mobiltelefoner.

At iPhone X fløj direkte op som nummer ét i Danmark, var ikke nogen overraskelse. Over halvdelen af mobilerne i danske hænder, lommer og tasker har Apple logoet på. Samtidig hører danskerne til blandt de folkefærd i verden, der i gennemsnit køber de dyreste smartphones i.

På globalt plan var det langt mere overraskende. Måske i at se en iPhone som den bedst sælgende mobil i verden. Men at det var den dyreste af dem alle, som der ellers gik rygter om, at Apple var skuffet over – sådan rent salgsmæssigt.

 

Men tilsyneladende havde Apple kun den globale førsteplads på lånt tid. Allerede i april blev iPhone X fortrængt fra dukse-positionen. Faktisk røg iPhone topmodellen helt ned på tredjepladsen i årets fjerde måned. Skubbet væk fra både plads 1 og 2 af Samsung.

Samsungs nuværende toptelefon – Galaxy S9+ med det store display og det dobbelte kamera – er røget fik en markedsandel på 2,6 pct. april. Nogle få eksemplarer flere end lillebror Galaxy S9, som derfor også står med 2,6 pct. i andel.

Tallene er helt nye og stammer fra analysefirmaet Counterpoint. Det placerer iPhone X som den globale nummer tre telefon i verden med et markedsandel på 2,3 pct.

Helt uventet er Samsungs topplaceringer nu ikke. Galaxy S9 telefonerne kom først for alvor på markedet i marts, så de har ikke kunnet påvirke salget voldsomt i årets første kvartal. Men i den første komplette salgsmåned er S9’erne helt oppe, hvor solen skinner stærkest. Foran Apple med iPhone X og de to iPhone 8 modeller.

iPhone X kunne holde sig som verdens mest solgte mobil model i årets første kvartal – men kun indtil Samsung fik en hel måned at sælge sin nye Galaxy S9 i. Så nuppede den både første- og andenplads.

Counterpoints nye tal er også bemærkelsesværdige af tre andre årsager:

De viser for det første, at ingen smartphone model er bare en smule dominerende på verdensmarkedet. Med to gange 2,6 pct. må det betyde, at cirka hver 20. mobiltelefon var en Samsung Galaxy S9 i april.

De viser også, at det må være spil for galleriet, når Samsungs topchefer har erklæret over for pressen, at salget af Galaxy S9 ikke er gået så godt som forventet. Hvad vi sydkoreanerne mere end den globale første- og andenplads.

Det tredje er, at Huawei ikke har en eneste smartphone med i den globale Top-10. Heller ikke Huaweis ellers glimrende P20 med verdens bedste mobilkamera – som blev præsenteret i slutningen af marts.

Xiaomi har to Redmi modeller med blandt de 10 bedst sælgende smartphones i verden i april. Redmi 5 er en ret billig mellemklasse mobil med fem tommers HD skærm og 13 megapixel kamera.

Til gengæld er kinesiske Xiaomi det eneste tredje mærke, der kunne mænge sig med Samsung og Apple i verdenstoppen i april. Xiaomi har to Redmi modeller i mellemklassen med på Counterpoints hitliste, og de telefoner sælges primært på det kinesiske marked.

Xiaomi er på vej ind på det danske marked – formentlig med lancering lige efter sommerferien. Det bliver med to friske topplaceringer i bagagen. Ikke så ringe.

Bemærk i øvrigt, at Counterpoints analyse kører på mobil-modeller – ikke mobilmærker. Samsung er verdens klart største producent af smartphones med omkring 21 pct. af verdensmarkedet. Apple nummer to med 14 pct og Huawei på tredjepladsen med 10 pct.

Både Samsung og Apple har vigtige produkt nyheder på vej til efteråret, og de kan sagtens påvirke hitlisten, når salget for hele 2018 gøres op til januar. Samsung kommer med sit nye flagskib Galaxy Note 9 i slutningen af juli eller begyndelsen af august, mens Apple skal være på vej med tre nye iPhone X modeller til september….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uret kører 120 timer på GPS