Mobilen overtager teten på webben

Samsung har super-sej outdoor tablet

Håndværker-telefoner er et velkendt fænomen. Ekstra kraftige mobiler, som kan tåle mosten – både hos ekstreme sportsfolk, på byggepladser, landbruget, militær, sejlere, på fabrikker eller mountain bikere.

Lidt mere sjældent støder man på tablets til samme målgruppe. Panasonic har nogle – og nu også Samsung med sin nye Tab Active2.

Samsung nyheden ser knap så grov og rå ud som sine konkurrenter, men man skal ikke lade sig snyde af dens næsten ”civile” ydre. Tabletten kan klare det meste inklusive en tur i en beskidt vandpyt, mudder og snavs – den er kort sagt IP68 specificeret.

Tab Active2 kan samtidig tåle et fald fra 1,2 meters højde og ned på f.eks. beton uden at gå i stykker af den grund. Drukne gør den heller ikke lige med det samme. Tabletten klarer 30 minutter på 1,5 meters vanddybde.

I forbindelse med håndværker-mobiler ser man ofte, at de tekniske specifikationer er holdt nede til fordel for et super-robust ydre. Det sker bl.a. ud fra en teori om, at publikummet til den slags mobiler ikke har brug for super-hurtige processorer og skærme med høj opløsning til videoer og spil.

Sådan er det næsten ikke med Galaxy Tab Active2. Processoren er en otte-kerne chip med 3 GB RAM og 16 GB lager, der kan udvides til 356. Kameraerne er på 8 megapixel på bagsiden og 5 til selfies på fronten. Styresystemet er Android 7.1 og batteriet på solide 4.450 mAh.

Samsungs nye tablet kan næppe kaldes elegant, men den er solid og sikker og kan tåle det meste. Active2 nyheden kan betjenes med handsker på eller ved hjælp af den integrerede S-Pen.

Skærmen er på 8 tommer og i beskeden 1.280 gange 800 punkters grafik. Til gengæld kan den betjenes med handsker på eller med den medfølgende S-pen. Den er rigeligt præcis til selv detaljerede tegninger og til underskrifter på skærmen.

Samsung har indbygget sin komplette sikkerhedspakke i Active2, hvilket kan være meget praktisk, når man færdes i mange forskellige miljøer og ikke altid har sin tablet i hånden. Der er f.eks. både fingeraftryks skanner og ansigts-genkendelse til identikation af brugeren. Desuden rummer tabletten Samsungs KNOX system, der bl.a. giver sikker kommunikation med f.eks. firmaets centrale servere.

Virksomheder kan desuden integrere Active2 med sin egen software. Med tabletten følger nemlig et Software Developing Kit (SDK), som bl.a. kan bruges til at lægge firmaers egne apps på den seje og hårdføre Samsung nyhed.

Tab Active2 kan også være praktisk i detail handelen, hvor tabletten f.eks. kan bruges til at tjekke og opdatere lagerbeholdninger. Via Samsungs KNOX system holder tabletten en sikker forbindelse til virksomhedens servere.

Endelig er Galaxy Tab Active2 forberedt på Augmented Reality (AR) systemer, hvor man f.eks. kan lægge tegninger og diagrammer hen over et billede eller foto.

De typiske målgrupper for Active2 kan f.eks. projicere detaljeret information om et objekt frem på skærmen. De kan visualisere inspicering og reparation af en maskine, vise tegninger på bygninger, se information om varme og gas eller anvende den til at uddanne personale.

På grund af sin robuste konstruktion er Samsung Galaxy Tab Active2 en temmelig tung sag. Den vejer 419 gram og måler 127 gange 214 gange 9,9 mm. Den vejledende pris i Danmark er 4.199 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilen overtager teten på webben